Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SÆTERS KONGSGAARD. 109
naar de omgives af Træer og delvis er bevoxne med Græs.
I Størrelse og Skjønhed kan dog ingen maale sig med Dalen
her ved Sæter. Den er om Sommeren bedækket med den
yppigste Grønske, og under Løvtræernes lumre Hvælv slynger
en liden Bæk sig midt gjennem Dalen.
Nu laa den der i sin friske og nyudsprungne Dragt, lige-
som vækket fil en ny Sommerdag af Vaarsolens Kys, og,
gjennemvarmet af den, vaagnede rigtig helt op af sin lange
Vintersøvn i Furuskovens Favn. Et varmt Vindpust för
raslende frem mellem de spæde Blade og bragte Hængebirkens
Grene til at gynge sig frem og tilbage, mens den lille Bæk
sang sin ensformige Sang, og hundreder smaa Fugle kvidrede
i Træernes Toppe om Kjærlighed og Fred. Sikkerlig var det
en Nykke af Naturen, naar den kastede denne Dal ind blandt
Nordens Fjeld og mørke Skove — et legende og spøgefuldt
Barn midt blandt arrigeé og alvorlige Kjæmper. Men saaledes
er det, Alvor og Leg ligger ofte Side ved Side i den sjælløse
Natur ligesaavel som i Menneskelivet.
Ligesom bestilte for dette Maleri af Solskin og Vaar,
vandrede tvende unge Piger gjennem Dalen. Begge var vakre,
men deres Skjønhed var af forskjellig Art. Den ene var
mørk, den anden var lys, men et vist sværmerisk Vemod laa
over begges Ansigter, maaske ligesom noget mere hjemme-
vandt hos den ene, hun med de lyse Lokker. Begge syntes
at være ved den Alder, da Pigen, modnet til Kvinde, med en
vis Forundring skuer omkring sig i Verden og ser Ting og
Personer i et helt andet Lys end nogensinde før. Maaske
laa deri Forklaringen til det sværmeriske Blik i det mørke
Øie, for hvilket dette ellers syntes at være fremmed. Dog
kunde det ogsaa være en Følge af Indholdet i den andens Tale,
til hvilken hun lyttede med Opmærksomhed.
«Jo, jo, det gaar underligt til her i Verden«, sagde den
blaaøiede, mens hun brød en Kvist af en Hængebirk, hun gik
forbi, «en kan ofte hige efter det, som er til ens Skade, og ofte
gaa forbi sin Lykke og trampe den under Fødder. —Saaledes
gjorde ikke Signelil som tjente i Kongens Gaard.<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
