Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rrT
110 ENGELBREKT FNGELBREKTSSON.
«Hvorledes gik det med hende da?» spurgte den mørk-
øjede. ME EN
«Jo, der var engang en høibaaren Jomfru, som hed
Signelil, ja man synger en Vise om hende ogsaa, men jeg
kan bare lidt af den . . -» |
«Det er godt, Karin, men du faar ikke saaledes her af-
bryde Beretningen, fortæl eller syng, som du vil, bare jeg faar
høre, hvorledes det gik!»
«Jo, det var engang en høibaaren Jomfru paa Kongens
Gaard, og hun tjente der i otte Aar, men saa gik hun en
vakker Dag ud i Lunden, og der mødte hende en Lindorm
saa stor. Og Lindormen saa paa hende saa bedende vakkert,
at Signelil blev underlig til Mode, og saa rendte den foran
hende gjennem Skoven, og Signelil gik efter. Naar de saa
havde gaaet en Stund, kom de til et Sted, hvor en Hest stod
sadlet og en blaa Fløielskappe var kastet over dens Lænd.
Lindormen bad med Øinene saa vakkert, og Signelil forstod
den og havde ikke Hjerte til at gjøre den imod, hvorfor hun
satte sig i Sadelen. Og Signelil red, og Lindormen rendte,
indtil de kom lidt længere frem, men da de kom til Borgaled,
stod hendes Fader der, og han spurgte: «Signelil, nvi vil du
følge denne Lindorm saa stor?» — Men Signelil svarede:
«Kjære min Fader, lad mig have min Gang. dette var mig
saaledes spaaet allerede i min Barndom.« Og Signelil red og
Lindormen, rendte, og saaledes för de Veien frem. Saa kom
de henimod Aftenen til en blomstergrøn Eng, og da vilde
Lindormen, at de skulde standse og hvile over Natten. Signelil
gjorde, som Lindormen bad, men nok var hun ængstelig i
Sind, for hendes Taarer de randt, og sine Hænder hun vred.
Tilslut lagde hun sig og sovnede, og Lindormen lagde sig ved
hendes Side.»
«Og hun vaagnede aldrig mere?» spurgte med Hettighed
den mørkøiede.
Fortællersken lo, og med sit sværmeriske Blik fæstet paa
den myge Grønske foran sig, sang hun:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
