Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1l 18 | ENGELBREKT ENGELBREKTSSON,
Det fine Ansigt var marmorhvidt og ligesaa ubevægeligt som
Stenen, men de skjønne Øine straalede af det fyrigste. Liv.
Den fagre Karin foldene sagte sine Hænder, som om hun
med en Bøn vilde besværge det onde. Hun kjendte meget
godt baade Engelbrekt og den, hvis Liv nu- stod paa Spil.
«Siden hørte jeg dem gaa over Gaardspladsen til Præste-
boligen, og jeg listede mig sagte efter og traadte dristigt ind
til Mester Ragvalder. Han gik op og ned i sit Kammer og
satte store Øine paa mig. Men jeg fortalte ham, hvad jeg
havde hørt, og bad ham om en god Hest til Skedvi Kirke.
Og Hest fik jeg, den eneste Mester Ragvalder eiede, men ikke
var «den god. Da jeg kom til Skedvi, laa alle i sin dybeste
Søvn, men Klokkeren fortalte mig, at de, jeg søgte efter, havde
taget Veien hidover allerede igaar Kveld. Jeg satte afsted
alt, hvad Mester Ragvalders Hest formaaede at springe, og
kom hid for en halv Time siden. Mit Ridt var dog forgjæves.
De er ikke heller her. Da randt det mig i Tanke, at Jomfru
Agnes vel skulde ville hjælpe mig, og jeg bad om at faa tale
med Dem. Man fortalte mig, at De var gaaen hid ned i
, Dalen, og saa sprang jeg afsted . . .»
«Tak, Erik, men her er gode Raad dyre».
«Nu har det sig saa, at jeg maa skynde mig for at
træffe Jomfru Kerstins Far», fortsatte Erik, «men Gud skal
vide, at jeg helst vilde drage tilbage til Berget og hjælpe til,
hvad jeg kunde, der hvor det mest behøvedes . . .»
«Gjør det Erik; det kan vel ikke Jomfruen tage ilde op»,
tilraadede Agnes.
«Ak nei ... hun er syg, og jeg lovede hende saa
sikkert; hun kunde faa igjen et Anfald af sin onde Aand,
nei, jeg maa udrette hendes Ærende . . .»
«Nu vel da, saa skal jeg tale med Ungersvenden »
Drengen stod stille og strøg Haaret bag Øret, mens han
øiensynlig overtænkte noget hos sig selv.
«At tale med Ungersvenden,» svarede han, «vil maaske
gavne mindst. Efter hvad jeg tror, vilde det være bedst at
tale med Engelbrekt. Han er den eneste, som kan hjælpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
