Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Dronningens store Tanke; men han havde i sin Ungdom
været udenlands og kjendte til de store Riger mod Syd og
fandt derfor, at meget var at vinde for de tre Riger i Norden
ved en saadan nærmere Forening.»
«Den strenge Drot, Hr. Karl til Tofta, havde ligesom de
øvrige Herrer dengang sin Tanke for sig selv,» faldt Engel-
brekt ind.
«Naturligvis,» ytrede Grev Hans, uden ret at fatte
Meningen med Engelbrekts Ord. «Men det forbauser mig
høilig, hvad De der fortæller. Ialt blot 17 Navne under en
Akt, der angaar alle tre Riger . . .|»
«Allerede strax efter Kroningen», fortsatte Munken, «be-
gyndte Herrerne at forlade Staden, og den store Dronning
maatte bruge al sin Kløgt for at kunne holde Herremødet
ved Magt. Der blev endog Spørgsmaal om, hvorvidt den
nykronede Konge var rettelig kommen til Sveriges Krone, og
naar man sluttelig efter fire Ugers Forløb kom dertil, at en
Erklæring affattedes om Kong Eriks Valg og Kroning til
Konge over de tre Riger . . . der fandtes ikke mere end 60
Herrer tilbage, og den følgende Uge drog ogsaa Størstedelen
af disse bort, saa at blot 17 var tilbage. Min salige Herre
var med blandt disse 17, og jeg mindes endnu, da han skiltes
med Dronningen, hvorledes hun klappede ham paa Skulderen -
og sagde med sit sædvanlig eiendommelige Smil: «Det skal
dog gaa, Hr. Karl af Tofta»; ligesom hun dermed vilde lade
ham forstaa, at hun for denne Modgangs Skyld ikke gav sin
Sag tabt!»
«Og det er ogsaa lykkedes hende», faldt Greven
raskt ind.
«Det er ikke lykkedes, Grev Hans». tog Engelbrekt til
Orde, «og tro mig, det vil aldrig lykkes. Da Bondehæren sidst
laa ved Stockholm for at befri den ædle Herre Kong Magnus
Eriksson, saa fortælles der om en vældig Bueskytter, som
havde lovet at skyde Spiret af paa Taarnet Kærnan. Dron-
ningen vandt under hele sin Tid intet mere; hun fik Herrerne
paa sin Side, de var Taarnspiret, hendes Klogskab Buen, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
