- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
128

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

syntes han ligesom at se Taarer i hendes Øine. Det var ty-
deligt, at det kostede hende stor Anstrengelse at beherske
sig selv. Dette gjorde ogsaa Greven paa sin Side aands-
fraværende.

Engelbrekt syntes helt og holdent at leve i en anden
Verden, saa ordknap var han. Den eneste, der var sig selv
fuldkommen lig, var Fru Richissa, og med den fine Takt, der
udmærkede hende, søgte hun at komme sin Frænde, Greven,
til Hjælp i hans Bestræbelse at bekjæmpe den trykkende
Sindsstemning. Greven mærkede det og nikkede venligt til
sin Frænke. Det var dog vanskeligt at finde et Emne, der
ikke mere eller mindre berørte den almindelige Nød, noget,
hun netop søgte at undvige for ikke med én Gang at komme
op i det, som man burde undgaa.

Hun begyndte derfor at tale om Kopparberget, men kom.
kun med slige Spørgsmaal, som blot den kunde gjøre, der
havde været paa Stedet, og hun vendte sig derunder ofte til
den unge Mand. Dette indebar dog noget, som stred mod
vedtagen Skik paa de stores Gaarde, ligesom allerede det, at
Svenden fik Plads ved den fornemme Mands Bord, var imod
almindelig Vedtægt. Men Svenden svarede saa høvisk, at det
syntes at fornøie ikke blot Richissa, men ogsaa Greven, der
med Velbehag lod sit Blik hvile paa ham. Herved vaktes
ogsaa Engelbrekts Deltagelse, og han saa paa den fornemme
Frue med den største Velvilje.

«Man har fortalt mig», sagde Fru Richissa sluttelig, «at
ved Kopparberget skal være et Fristed for fredløse Mænd.
Forholder dette sig saa?»

«Ifølge Magnus Erikssons Privilegier», svarede Engelbrekt,
«har den fredløse Mand Frihed for Liv og Eiendom, men han
skal dog forsone Citanten med Bøder, eftersom Loven fastsætter».

«Gjælder dette enhver fredløs Mand?» spurgte atter Fru
Rechissa, og imod hendes Vilje skjalv hendes Stemme, skjønt
ganske umærkeligt. Der skulde dog ikke mere til end denne
Skiften i Røster for at vække Engelbrekts Opmærksomhed, og
hans rolige, dybe Blik hvilte forskende paa Fru Richissa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free