Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SÆTERS KONGSGAARD. 129
«En Morder, en Forræder eller en aabenbar Tyv», svarede
han, «faar ikke nyde denne Fred. Den, der saadant har
gjort», heder det i Kongebrevet, «skal hos eder ei denne
Naade have».
«Findes for Tiden nogen saadan ulykkelig paa Berget?»
fortsatte Fru Richissa at spørge, og selve hendes Bestræbelse
for at synes ligegyldig; vakte mere end ftornøden Opmærk-
somhed.
«Saadanne findes altid, fromme Frue», svarede Engelbrekt,
«og nu kanhænde flere end fordum».
«Der er en Gjæterjente her paa Kongsgaarden», vedblev
Fru Richissa, ligesom vilde hun skynde sig bort fra de Oplys-
ninger, hun videre kunde erholde, «og hun er født der ved
Berget; hun fortæller besynderlige Historier om Mænd der
oppe. Saaledes har hun talt om en Mand, som heder Bjørn
paa Varggaarden; han skal have en Bjørn, der er tam som
en Hund».
«Ja, det har sin Rigtighed, den Mand kjender jeg godt . . .»
«Det var en mærkelig Kunst», faldt Greven ind; «at
tvinge Bjørnen med Jernkjæder, det kan jeg tænke mig, men
at tæmme den til Hunde, det vækker min Forbauselse».
«Kunst eller ikke», vedblev Engelbrekt, «saa er dog Bjørnen
tam som en Hund og følger sin Herre overalt. Man fortæller
ogsaa, at Bjørnen skal have en særlig Forkjærlighed for en
vis Farve, nemlig Blaat, og den, som er klædt i Blaat, kan
med Vished gjøre Regning paa dens Beskyttelse».
«Da er den jo som født til din Ridder», sagde Greven
paa Spøg og kastede Øinene paa sin Datter, som bar en lyse-
blaa Klædning, broderet med Sølv. «Har Manden selv tæm-
met sin Bjørn, eller har han dertil anvendt nogen anden?»
Greven vendte sig herved atter til Engelbrekt.
«Han har faaet baade Bjørnen og Kunsten at styre den
af en Mand, som i Grunden kan begge Dele . . .»
«Og hvad heder den Mand?» spurgte Fru Richissa atter
med samme Bestræbelse at synes ligegyldig, men som havde
tilfølge et nyt forskende Blik fra Engelbrekt.
Engelbrekt Engelbrektsson IL. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
