- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
134

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13 4 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

«Han reiste til Skedvi for at overvære Begravelsen af
de fem Bønder, som Fogden røgte ihjæl,» oplyste Bergmanden.
«Nu kommer han fra Sæters Kongsgaard, hvor han igaar
-gjæstede den fornemme Herre, der er en af Raadet og staar
høit i Gunst hos Kongen.»

Nu ringede Klokkerne i de to Kapeller, og Folket strøm-
mede paa begge Steder ind for at afhøre Messen. Efter
dennes Slut skulde Engelbrekt modtage Bøndernes Udsendinge;
den Besked havde han givet, da han fik Underretning om,
at Bønderne i sin Bekymring vilde vende sig til ham for at
søge Raad og Hjælp.

Og snart hørtes Hymnerne til Helgenkongens Ære stige
op mod Himmelen. Og var det nu Stundens Betydning, eller
var det, fordi enhver syngende følte det i sit indre — nok
er det, neppe er nogensinde en Eriksmesse bleven sunget
med en saadan Andagt. Nu, nu, om nogensinde, behøvedes
det, at den tilbedte Konge saa til sit betrængte Folk og for
Guds Trone traadte frem for det. Ei blot Gunnar Larsson,
men mange andre af Almuen tænkte og bad det samme som
han: gjør Engelbrekt villig, eller saa maa du komme selv
til os fra din Himmel som vor Redningsmand.

Just som Folkehoben trængte sig ind i Kirken, kom
tvende Mænd gaaende derfra ned mod Aasen. Begge var
indhyllede i Kapper og gik med langt nedtrukne Hatte, enten
det nu var ifølge deres Vane, eller for ikke at blive kjendte.
Den ene syntes at være en velstaaende Mand, den anden af
en fin og spæd Legemsbygning.

Da de kom hen til Aasen, tog de af mod Venstre og
fulgte den udover, omtrent der hvor nu Trossgaden gaar. De
kom da, idet de lidt efter lidt trak sig op paa Aasen, til
nogle smaa Bygninger, der var opførte som Oplagshuse for
Kjøbmandsvarer. Mellem disse Bygninger forsvandt de. Men
ingen af dem mærkede dog, at de fulgtes paa Afstand af en
lang Sortbrødremunk, som, da han havde seet dem forsvinde
mellem Kjøbmandsboderne, tog en -Omvei og skyndte sig
med lange Skridt at komme over Broen til den vestre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free