Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERSMESSEDAGEN. fr 135
Strand og de Bygninger, som her laa et Stykke oppe
fra Aaen. å
Saa hengik en Stund. Nu begyndte Klokkerne atter at
ringe. Messen var slut, og Folket begyndte at komme ud
af Kapellerne. Alle stævnede mod Aasen. Det største
Antal kom fra Vest, fra Kapellet ved Gammelberget. De gik
over en Bro og kom saa til en stor fri Plads mellem Aaen
og Aasen.
Over denne Bro kom, blandt de sidste, to Mænd van-
drende. Den ene var undersætsig, den anden høivoxen og
spæd, og saasnart man fra Forsamlingsstedet fik Øie paa
dem, hørtes en Hvisken risle gjennem Forsamlingen. Det
var Engelbrekt, og der hvor han gik frem, traadte Skarerne
ærbødigt tilside og lod Veien være fri for ham op til Aasen.
Han standsede midt for Husklyngen paa Skraaningen af
Aasen. Ved hans Side, lidt bag ham, stod Herman Berman.
Bønderne og Bergmændene sluttede en vid Halvkreds om-
kring ham, saa at Kredsens tvende Fløie stødte mod Aasen.
Men just som Engelbrekt gik op ad Aasen, og mens Folket
sluttede Sig sammen i den vide Kreds, saaes tvende Mænd
paa nogen Afstand fra hinanden komme fra den vestre Side
af Aaen og ligeledes gaa over Broen samt slutte sig til de
forsamlede. Den ene af disse var indhyllet i en Kappe og havde
den øvre Del af Ansigtet skjult bag den mnedtrukne Hats
Bræmme, den anden var Sortbrødremunken.
Da saa alt var blevet stille, traadte en gammel Mand
med sølvhvide Lokker frem, den samme som var tilstede
paa Mødet ved Skjulsboklack, og han gik ogsaa op ad
Skraaningen et Stykke og blev staaende midt for Engelbrekt.
«Som du ved, Engelbrekt, ligesom vi alle,» begyndte
den gamle, «har nu i lange Tider udenlandske Mænd raadet
over Sverige og styret Land og Fæstning, saa at det ikke
værre kan staa til i Riget end nu, og svenske Mænd er i en
saadan Nød, at de heller vil dø end længere taale slige
Gjæster. De sveder og bløder, men lider Vold og forarmes,
og nu er det kommet saa langt, at ingen kan raade Bod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
