Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nn
ERSMESSEDAGEN. : 137
der blev saa stille, som om hver enkelt i denne Stund havde
afventet Svaret paa Livets vigtigste Spørgsmaal.
«Fuldt vel kjender jeg den Nød, som nu i femogtyve
Aar har trykket vore Bygder», saaledes begyndte Engelbrekt
med en klar og velklingende Stemme, der trængte sig til
hvert Øre og lod hans Ord gjenlyde i hvert Hjerte, «og vel
vil jeg som enhver redelig svensk Mand vove Hals og Haand
for at sønderslide den Snare, som er bundet om Sveriges
Mænd og frelse mit Fædreland. Frit var Sveriges Folk i
fordums Tid, og frie som vore Fædre vil vi blive. Men taa-
belig synes den Mand mig være, som vil raade Bod paa et
onde ved et andet onde. Loven er brudt, og Freden agtes
ikke i Sveriges Land, det ved vi alle, men sikkert er det, at
det, som er brudt, ikke bliver lægt ved et nyt Brud, og et
Brud er det, hvis Manden løfter sin Haand mod den Konge,
han har svoret Troskab. Nu er det imidlertid saa, at Nøden
staar som et hæsligt Trold og banker paa hver Dør, og
Fængsel og Død griner en imøde, hvor man vender sig for
at klage det onde. Dog er det min Tro, at Kongen ikke ved,
hvad Folket lider, og at, om han vidste det, skulde han
bruge sin Magt, som Loven og hans Kongeed tilsiger ham,
at hemme det onde og læge det brudte. Det er en Ulykke,
at Kongen ikke er en svensk Mand, og at han ikke kjender
Sveriges Folk, ei heller har nogen ved sin Side, som kan
fortælle ham, hvad Lov og Ret er, og minde ham om hans
Løfte og Ed, dengang han blev tagen til Konge paa Mora Eng.
Men inden Kongen har sagt sin Mening, inden vi har hørt
af hans egen Mund, at vi ingen Hjælp har at vente af ham,
indtil da faar ingen Haand gribe til Sværdet. Eller hvad
skulde I vel sige, I Bergmænd og Bønder, om eders Landboere,
naar de mente sig at lide Uret af eder, strax greb til Spyd-
stangen istedetfor at gaa til Things og lade Loven først
dømme». |
Engelbrekt sluttede at tale, og Mændene stod og saa
paa ham, som om de havde ventet, han skulde fortsætte.
Dog syntes ingen Uvilje eller Misnøie at gjøre sig gjældende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
