Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERSMESSEDAGEN. 141
og skulde det ske, hvad Gud forbyde, at vi bliver nødte at
gribe til Sværdet, da maa Gud selv og alle hans Helgener
være med os! Derfor skal vi være ved godt Mod. Saa hurtigt
som min Hest formaar at løbe, og saa hurtigt som Vinden
formaar at drive et Seil, vil jeg tilbagelægge Veien til Kong
Erik og fra han tilbage hid igjen. Men indtil da, eller indtil
I paa anden Maade faar høre fra mig, skal alt være Stille i
vore Bygder. Sværg mig det!»
Og Mændene svor som Engelbrekt vilde, og dermed op-
løstes Forsamlingen.
Men Engelbrekt stod alvorlig og fulgte med Øinene den
bølgende Mængde. Det saa ud, som om han havde vanske-
ligt for at skille sine Øine fra disse dystre, blege Ansigter,
der lod sig bøie under Loven, skjønt Landsespidsen holdtes
mod Hjertet, færdig at stødes til. Der ligger ogsaa noget
stort og herligt i den Lære, som disse Bondemænd vel ikke
kunde udtale i Ord, men desto bedre og kraftigere i Handling,
den, at mandigt vente, taale og forsage — den at sin
«4 + . Livs hvisnende Fryd og Storhed
kaste kongelig leende bort og dø.
Men snart nærmede den opløste Skare sig Engelbrekt,
først en for en og siden i større Hobe. Trængselen blev
stor omkring ham. Alle vilde takke ham, trykke hans Haand
og bede ham stole paa deres Ed, kanske ogsaa advare ham
for Fogden. Det var med Nød, han kunde faa Anledning at
hviske nogle Ord i Øret paa Herman, hvorefter man saa
denne uformærket trække sig ud af Hoben og tage Veien
ned mod Broen,
Det varede en god Stund inden Engelbrekt kunde forlade
Pladsen. Da han sluttelig var paa Vandringen til sit Hjem
og var kommen over Broen, mødte han den Mand, der sam-
tidig med Munken var ankommen til Mødestedet og havde
overværet Sammenkomsten. Manden rakte Engelbrekt sin
Haand.
«Hvad, De her, ædle Herre?» udraabte Engelbrekt, idet
han modtog og trykkede den fremrakte Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
