- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
145

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ho

ERSMESSEDAGEN, 145

Rytteren havde fjernet sig, «jeg syntes rigtig jeg havde seet
denne snigende Skikkelse før.»

Engelbrekt, der imens ikke havde tabt den forklædte af
Syne, vendte sig nu om.

«Lad os skynde os!» ytrede Greven.

Og saa fortsatte de sin Gang. Ved Porten mødte de en Mora-
karl, der allerede sad tilhest og syntes at staa i Begreb med at
begive sig paa Hjemveien. Bag sig paa Hesteryggen havde han
dog en større Oppakning, end som syntes behøvelig for ham.

«Saa tidligt Spyd-Lars?» spurgte Engelbrekt, just som
Karlen red forbi.

«Veien er lang», svarede Bonden, «og jeg maa komme
hurtig hjem.»

«Du tager Veien mod Gagnef?» spurgte Engelbrekt videre,
da han saa Bonden vende sin Hest i en stik modsat Retning
af den, Drengen havde taget med Hestene, og hvilken Vei
mod Nord ogsaa ledede opover til Siljan og Mora.

«Jeg fører med mig Kjøbegods til Kanniken i Leksand»,
gjenmælte Bonden og fjernede sig. |

Sognepræsterne i Leksand og Stora Tuna havde en.
høiere Værdighed end Sognepræsterne i de øvrige Dalsogne i
Middelalderen. De var Medlemmer af Domkapitlet i Væsterås
og kaldtes derfor Kanniker.

Just som Engelbrekt nu gik ind paa Gaardspladsen, kom
en Mand med et forbindtligt Smil imod ham. Han befandt
sig ganske nær, saa han uden Tvivl havde seet og hørt
Engelbrekt tale med Bonden. Manden var klædt som en
hanseatisk Kjøbmand, og hans fremmede Udtale, da han siden
vendte sig til Engelbrekt, bekræftede ogsaa denne Formodning.

«Mit Navn er Lydert Rosenbrygge, Kjøbmand fra Liibeck»,
sagde han, «jeg har adskilligt af Værd at byde Dem, men
jeg kan godt forstaa, at Tiden for Kjøbslagning ei nu er be-
leilig, og som jeg hører, at det ikke bliver nogen Reise af
førend imorgen, er det jo god Tid.»

«Velkommen, Kjøbmand Lydert», hilste Engelbrékt, «Tiden
er, som De selv siger, ubeleilig for Kjøbslagning just nu».

Engelbrekt Engelbrektsson. |. 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free