Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENGELBREKTS HJEM. 147
Høisædet, Husbondens vanlige Plads. Denne Del af Værelset
var til Venstre for Indgangsdøren; til Høire i Hjørnet skraas
imod stod Arnen, og ved Siden af den Spinderok ved Spinde-
rok, tilhørende Husmoderen og hendes Terner, som sad der
om Kvelden og spandt, mens de beskedent lyttede til Hus-
bonden paa den anden Side, der, omgiven af arbeidende Svende
og Drenge, fortalte om Mænd, som fordum havde levet og
virket i Sveriges Land.
Nu var det ved Middagstiden, og Bordet stod dækket og
ventede paa Husbonden og det øvrige Husfolk. Men ved
Engelbrekts Indtræden i Værelset fandtes ingen anden der
end hans Hustru. Hun sad henne ved Bordet, som hun
støttede de foldede Hænder paa, mod hvilke hun ludede Ho-
vedet; hun var hensunken i Bøn; thi Hænderne havde om-
sluttet Rækkebaandet. Ganske vist havde Underretningen om,
hvad som havde hændt paa Formiddagen, allerede naaet hende
og overvældet hende. At Døren gik op forstyrred hende ikke.
Engelbrekt blev staaende taus ved Dørtærskelen og i
hans alvorlige Blik tændtes en Flamme af uudsigelig Kjærlig-
hed, man kunde næsten sige Andagt. Ogsaa han foldede
sine Hænder og bad.
Saa løftede Hustruen sit Hoved og fik Øie paa Manden.
Hun reiste sig og gik ham imøde. Det var et mildt og
vakkert Kvindeansigt med et Par inderlig fromme Øine. Hun
var maaske noget blegere end vanligt, men det kunde ogsaa
være en Følge af den mørke Dragt og den tætsluttende Hue.
Engelbrekt sluttede hende ind til sig og fattede hendes Haand.
«Tak!» sagde han, «du beder for mig . . . du ved da
allerede, at jeg skal drage bort?»
Hustruen bøiede sagte sit Hoved, og et Par hede Taarer
faldt paa Mandens Haand.
«Hvad som er Mennesket forelagt, Hustru», sagde han,
«det kan man ikke undgaa, men Herren holder vor Skjæbne
i sin Haand.»
Dermed skjøv han hende sagte ud fra sig, og, idet han
greb begge hendes Hænder, saa han hende dybt ind i Øiet.
?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
