- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
156

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

«End Pateren, Herman ?>

«Jeg kunde ikke opholde mig der længere, det. havde
kunnet vække Mistanke. Jeg maatte følge Lydert Kræmmer |»

«Og siden har du intet seet til ham?»

«Jo, just nu, som jeg var paa Hjemveien !»

«Og hvad sagde han da ...?»

-«Intet |»

«Intet . . . jeg forstaar dig ikke!»

«Just som jeg vandrede langs Strømmen paa denne
Side forbi Fogedgaarden, mødte jeg en stor Skare Ryttere,
de var nok sine femti Mænd. Jeg traadte til Siden, for at
give dem Plads. Det var ingen mer og ingen mindre end
Fogden selv, og han red ind paa Fogedgaarden . . .»

«Men Pateren var vel ikke med blandt dem?»

«Nei, men jeg mødte ham strax bagefter, og da jeg hilste
ham, svarede han intet, og da jeg spurgte, om han agtede
sig til Fogedgaarden, nikkede han blot. Jeg sagde da til
ham, at det var Fogden, som red foran ham, og at han havde
taget ind paa Fogedgaarden; han sagde heller ikke da noget,
men blot nikkede.»

Engelbrekt syntes at sluge hvert Ord, Svenden talte, og
hensank siden i Tanker. Det syntes at arbeide inde i ham, og
Tankerne syntes at tynge ham, thi Panden fik dybe Furer,
og Haanden trykkede heftigt Sværdhaandtaget. Herunder
gik en Sidedør op, og hans Hustru traadte ind. Hendes
Ansigt bar Mærker efter Taarer, og man mærkede let, at hun
bestræbte sig for at se rask og modig ud, da hun nærmede
sig sin Mand.

«Stunden nærmer sig», sagde hun og lagde sin Haand
paa Engelbrekts, som han holdt fæstet paa Bordet, «kommer
du hid igjen fra Gildet, eller begiver du dig derfra paa Reisen?»

«Jeg tænkte det», svarede Engelbrekt, idet han för op
og fattede sin Hustrus Haand, »jeg tænkte at komme tilbage
hid igjen, men nu gjør jeg det ikke; vi tager fra Gildet
Veien til Sjøen . . . Er Uff reist?»

«Ja, det er han!»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free