Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I ENGELBREKTS HJEM. 157
Engelbrekt syntes knapt nok at opfatte Svaret. Han
stod og veiede sin Hustrus Haand i sin, men den anden
för Gang paa Gang henad hans Skjæg.
«Du har da intet at sige mig, Engelbrekt», spurgte
Hustruen.
«Ak, Hustru, Hustru», udbrød Engelbrekt igjen, ligesom
vaagnende af den Tankeverden, der holdt ham fangen, «denne
Dag har saaledes optaget mig, at jeg knapt har faaet tale et
Ord med dig, og alligevel ved ingen, hvad Tid vi næste
Gang faar sige et Ord til hinanden ... Saa, saa, græd
ikke . . . Jeg kommer nok i god Behold tilbage, Begyndelsen
lover godt, vi skal fortrøste paa Gud . . .»
Den alvorlige Mand pressede istykker et Par Taarer, og
Hustruen ludede sit Hoved mod hans Bryst. Men Engelbrekt
rettede op hendes Hoved og kyssede hende.
«Mod nu, Hustru . .. . du skal have Tilsyn med Hus og
Hjem, og behøver du et godt Raad, saa vend dig til . . .>»
Han holdt pludselig inde. Et Navn holdt paa at glide
over hans Læber, et Navn, som var godt kjendt der, som
det syntes, i vigtige Øieblikke. Men nu tøvede han at udtale
det, og hans Øie skuede ud i Rummet, som om det vilde
sprede Mørket og finde Lys. Det varede dog ikke længe,
før han fortsatte.
«Og behøver du et godt Raad, saa vend dig til Pater
Johannes. Sig ham, at Engelbrekt en Gang i sit Liv har
mistænkt ham, men bed ham tilgive det. Jeg anbetror dig
og Hus og Hjemi hans Hænder. Og nu Farvel, Hustru, Gud
og alle Helgener beskytte dig!»
Han kyssede atter sin Hustru. Derpaa rev han Hatten
til sig, trykkede den ned over Hovedet og ilede ud, fulgt
af Herman.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
