- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
161

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ST. ØRJANS GILDESTUE. 161

Her og der laa ogsaa et Haandklæde. Ved den øverste Ende
af Bordet stod en større Stol. Der var Oldermandens Plads.
Han valgtes paa et Aar. Nærmest ham paa begge Sider af
Bordet stod mindre Stole for de tolv, der tilligemed Older-
manden udgjorde Gildets Bestyrelse, og derfor kaldtes de
Stolbrødre. Siden strakte sig lange Bænke paa begge Sider
af Bordet.

Et Stykke fra den modsatte Bordende, nærmere mod Døren
gik en Skranke tvers over Rummet, og paa Væggen i den
Del at Salen, som laa mellem denne Skranke og Døren,
var en Mængde Kroge fæstede. Gildebrødrene ophængte
nemlig her sine Vaaben, førend de fik træde indenom
Skranken.

«Ffterat St. Eriks Minde er blevet drukket!» hviskede
Engelbrekt i Hermans Øre, mens de spændte af sig Sværdene
og hængte dem op paa Væggen.

Svenden gjorde et Tegn, at han havde forstaaet Meningen,
og saa gik de -+tilligemed Bjørn fra Varggaarden forbi
Skranken frem til Gildebordet. Idetsamme kom en Mængde
Gildebrødre og Søstre, og blandt dem Oldermanden og Stol-
brødrene. OQgsaa de tog af sig sine Vaaben, og Væggen
fyldtes af Øxer og Sværd og Langknive samt et Slags kortere
Sværd eller saakaldte «Daggere». Det varede ikke længe, før
Salen blev fyldt af Folk. Oldermanden og Stolbrødrene indtog
sine Pladse, og det samme gjorde de øvrige, alt eftersom de
indfandt sig.

En blandt de sidst ankomne var den tyske Kjøbmand
Lydert Rosenbrygge, der med det mest forbindtlige Smil hilste
paa Engelbrekt og siden uformærket nærmede sig Herman,
der havde sin Plads ved den nedre Ende af Bordet. Denne
havde sine Øine mest fæstet paa Engelbrekt og havde derfor
ikke engang lagt Mærke til, at den fremmede Kræmmer tog
Plads ved hans Side.

Nu hørte man Oldermanden ringe, og alt blev stille.
Man paadrog sig store Bøder, hvis man afbrød Stilheden i
Salen, efterat Oldermanden havde kaldt til Lyd.

Engelbrekt Engelbrektsson. I. 11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free