Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ST. ØRJANS GILDESTUE, 163
land ogsaa her i Sverige. Deri laa en vis Lighed mellem det
store Rige og den ensomme Stad, og i Følelsen deraf saa
Herman i Lydert Rosenbrygge ikke blot en Gildebroder, men
langt mere; — han saa i ham en Mand, der bedre end nogen
forstod at fatte og forstaa en glødende Frihedskjærlighed.
«Du kan føle dig stolt, Lydert Rosenbrygge», sagde
Herman, «over at tilhøre en Stad med en saadan Fortid og
en Slægt med slige Minder som din.»
«Jeg er det ogsaa», svarede Lydert med en vis Beske-
denhed, der dog blottede mere end den skjulte, «men I maa
tro mig eller ei, jeg skatter lige høit, at jeg ved mine Han-
delsreiser har faaet Anledning til at lære at kjende Eders
Fædreland.»
, «Og hvorfor det, Kjøbmand Lydert?»
«Tror I da, at jeg ikke forstaar at fatte, hvad som nu
bevæger sig paa Dybet af hver svensk Mands Hjerte, og er
det ikke noget, som jeg bør kjende til? Buen spændes mod
Undertrykkeren, Sværdet slibes . . .»
Længere kom ikke Kjøbmanden. De fire Brødre kom op
fra Kjælderen, og nu fyldtes Hornene og Kanderne og Bæ-
grene, og Oldermanden ringede. Dette gik for sig med stor
Høitidelighed. Gjærdesmændene gik om med Gildeblus og
Haandklæde; thi den første Mindeskaal skulde nu drikkes.
Denne blev drukken for «vor Herres Minde, vor Frues Minde
og Ridder Sankt Ørjans Minde» og kaldtes «det høieste
Minde.»
Som foreskrevet var, blottedes alle Hoveder, og baade
Søstre og Brødre reiste sig og sang. Forseelser mod disse
Forskrifter i Lauget var belagte med Bøder, ligesom om nogen,
mens han drak, spildte noget eller slap sit Bæger.
Da Sangen var endt og Skaalen drukket, satte Broder-
skabet sig igjen, og her og der begyndte atter Samtalen mel-
lem de enkelte Medlemmer. Mellem Lydert Rosenbrygge og
Herman var dette fortrinsvis Tilfældet.
«Ved I», sagde den første, «da jeg i Formiddag hørte
den ædle Bergmand tale til Folket, mindede det mig levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
