- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
166

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

N

Da de var komne længst ned, der hvor det høie Planke-
gjærde, som omgav Gaardspladsen, dannede en stærk Skygge,
standsede Kjøbmanden.

«Her staar den», sagde han.

Herman saa noget ligge paa Marken og ludede sig ned
for nærmere at tage Rede paa det.

I samme Øieblik hørtes et gjennemtrængende Skrig, som
af en Kvinde, oppe fra Gildestuen.

Herman vendte sig mod det Hold og saa en ung blaa-
klædt Pige og ved hendes Side en Bjørn.

Men just som han vilde reise sig op, blev han truffen
bagfra af et Dolkestik.

Haanden, som førte Mordvaabenet, syntes dog at have
skjælvet. Maaske syntes det samme Skrig og Syn at have
truffet ogsaa ham og bragt ham til at forfeile sit Maal.

En græsselig Brummen, et Klageraab som fra et Men-
neske, der holdt paa at blive myrdet, og blandet med dette
Lyden af Sangen inde fra Gildesalen — var det sidste, Herman
formaaede at opfatte. Han havde en utydelig Forestilling om,
at det var Sangen, som fulgte paa Kong Eriks Mindeskaal,
og han syntes at se Engelbrekt reise sig fra Gildebordet, men
saa blev det med et Nat omkring ham. Han sank til Jorden
og tabte Bevidstheden.

I Fogdegaarden gik det imens lystigt til. Vistnok var
Fogden til en Begyndelse noget tungsindig, men Greven syntes
at opbyde al sin Evne for at sprede de Skyer, som formørkede
Gjæsten, og det lykkedes over Forventning. I Virkeligheden
var det mindre paa nogen Fare for sig, Fogden grundede,
end just derpaa, om han aabent skulde benytte sig af sin
Magt og gribe den dristige Mand, der trods ham vovede at
tilbyde sig som hans Anklager for Kongen, eller om han
skulde gjøre det hemmeligt. Han havde visselig allerede tattet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free