- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
170

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

«Det er Pateren her, som har bragt mig til at tænke
derpaa. Han kom til mig idag ud paa Eftermiddagen for at
tale med mig om Dagens mærkelige Tildragelse. Men De
kan saa godt selv ... hvad, den ærværdige Pater er for-
svunden . > .!»

Saa var det. Munken aabnede, saasnart Fogden vendte sig
om mod Greven, sagte Døren og forsvandt.

«Nu ja», fortsatte Fogden, «han forekom mig besynderlig
i Tale og Svar, men mig ledede han paa en god Vei, og
derfor maa han nu faa have sine Besynderligheder for
Sig selv.»

«Han ledede Dem paa en god Vei?» spurgte Greven.

Fogden gjorde Rede for, hvad som havde tildraget sig,
Pateren havde sagt, at en voldsom Forhindring af Engelbrekts
Reise lidet vilde gavne. Mere -og bedre skulde det virke at
sende en paalidelig Mand i Forveien til Kongen og forberede
ham paa, hvad som komme skulde.

«Vistnok var dette min Hensigt, den ærværdige Paters
Raad foruden, men det han oplyste mig om, fremskyndede
min Beslutning !»

«Munken talte om Deres Foragt for Faren, og det gjorde
ham urolig . . .»

«Ja, ja, Saaledes er det, jeg foragter disse elendige Bøn-
der og alt, hvad som kan komme fra dem, og jeg lo til den
stakkars Prædikebroder, som tog Sagen saa varmt. Men han
skuede dog et Stykke længere end jeg, han lever blandt
Folket og kjender det . . .»

«Og derfor besluttede De strax, om en Time syntes jeg
mig høre, at sende et Ilbud til Kongen?»

«De hørte ret, ædle Greve, om en Time rider et sikkert
Bud fra mig til Kongen!»

«Altid vaagen, altid lykkelig!» sagde herved Greven og
løftede sit Bæger, skjønt Fogden, hvis han havde seet nøie
efter, vilde have mærket en vis Uro i sin Værts Øine.

Fogden tømte med et selvtilfreds Smil sit Bæger til Bun-
den. Greven blot nippede til sit, men bad, ligesom om han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free