Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
hun grangivelig, at ikke alt var, som det skulde. Begge
«Mænd saa dystert, næsten vildt frem for sig, og Hans besva-
rede knapt nok Hustruens venlige Hilsen. Man var i Almin-
delighed den Tid ikke saa nøie med de-ydre Former, men
saa mere paa Tingenes indre Væsen. Var Hjertet godt, fik
alt andet være, som det kunde. Men var Hjertet ondt, kunde
ingen særlig Tale, ingen fin og sleben Latter eller, som vi
siger, konventionelle Former gjøre den Mand eller Kvinde, i
hvis Bryst det onde bankede, velseet eller taalt. Deraf fulgte
en vis ydre Ruhed og Enkelhed baade till Hverdags og Helg,
men derunder boede Fromhed og Kraft og Mennesketro.
Uden Tvivl skulde det ikke skade, om vor Tid havde lidt
mere af den Hjertets Fromhed, hvorpaa den svundne var
saa rig.
Kort efter Mændenes Indtræden i Værelset kom en lys- .
lokket Gut springende ind; han kunde være omkring ti Aar-
Den strenge Husbondes Ansigt lysnede ved Synet af Gutten,
der raskt sprang ham imøde. Han lagde sin Haand paa
det lokkede Hoved:
«Gud velsigne dig, min Dreng; kan du skyde Lærken
i Flugten allerede?»
«Ikke skal det vare længe, det lover jeg», svarede Gutten.
«Skynd dig da, Stig, Sverige trænger Mænd med stærke
Arme og godt Sigte!»
Den fremmede, der havde fulgt Hans, fattede Gutten
under Hagen og betragtede ham taus. Den lille Stig saa
den fremmede dristigt i Øinene.
«Er det den eneste Søn?» spurgte Gjæsten.
«Den eneste, som lever», svarede Værten.
«Og du ser mig an», sagde Gjæsten, halvt paa Skjæmt
og halvt paa Alvor, til Gutten, «at kunne bryde en Landse
med Tiden . . .»
«Det vil jeg ogsaa», svarede Gutten, «saa sandt som jeg:
heder Stig Hansson.»
«Hold Ord, Gut», faldt Faderen ind, «de Tider, som vil
prøve Sværdet, lader ikke vente paa sig. Saasandt mig Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
