- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
194

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

at høre Lyden af de vandrendes Trin, selv naar Fødderne
traadte paa den haardere Mark.

Omtrent en Time derefter sad de stakkels forfrosne og
udhungrede Kvinder i et Værelse paa Ornæs foran et flam-
mende Baal, og Ornæsherren og hans Hustru gik om og
delte ud Mad og Øl.

«Nu kan vi sove med Ro», sagde Manden siden, da han
og hans Hustru befandt sig i sit Soveværelse, «hvad som
end maa følge herpaa.»

Hvordan det end var, saa herskede der en større Uro i
Hustruens Sind, end hun vilde lade sig mærke med for
sin Mand. Og hun laa vaagen, længe efterat Manden var
falden i Søvn, og det var, som om hans rolige og jævne
Aandedrag snarere øgede end formindskede hendes Be-
kymring. — Først længe efter Midnat faldt hun 1 en
urolig. Slummer, og i Drømme levede hun opigjen de sidste
Timers Uro.

Men Drømmens Skyggespeil skiftede snart om i andre
Former. Hendes Mand og hendes Gjæst og de mange Kvin-
der blegnede hen, og hun syntes at se en fremmed Mand
staa ludende mod sit Sværd og betragte her.des Søn, den
lille Stig, der lo i Søvne. Mandens Ansigt kunde hun ikke
rigtig se, men en Glans, der gjorde hele hans Aasyn mildt og
fagert, gik ud fra det. Pludselig hævede Manden sin venstre
Haand, og i denne holdt han noget, som var skrevet; hun
kunde ikke skjelne Skriften, men det glinsede som Guld i
Haanden. Manden lagde den anden Haand ligesom velsig-
nende paa Stigs Hoved, saa opløste dette Billede sig og gik
uformærket over i et nyt, men altid saa hun Mandens begge
Hænder, den ene, udaf hvilken det stadig lyste, som om en
Stjerne havde ligget der, den anden pegende mod Døren til et
Værelse, som dog var fjernt fra det, hvori hendes Søn laa og
sov. - Hun fulgte Retningen af Mandens Finger, og saaledes
kom hun ind i det anviste Rum. Det var Loftskammeret i
Husets nordre Gavl. Hun og hendes Mand havde der
f sine Helligdagsklæder forvarede. Det benyttedes stundom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free