Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN NAT PAA ORNÆS. 197
Knegtene var faldne bevidstløse til Marken for et Slag at
Isbjørnens Klubbe, to for hendes Mands og Peder Ulfssons
Sværd, fire flygtede til forskjellige Hold, men blev tagne til
Fange af hendes Folk.
Den tilbageværende af Fogdefolket, en stor grovlemmet
Karl, ogsaa han stod foran Engelbrekt og stred endnu. Han
syntes at være de øvriges Anfører at dømme af Sølvkjæden,
han bar om sin Hals, og Sværdet haandterede han med saa-
dan Duelighed, at selv Engelbrekt, der dog var kjendt for
sin Færdighed at haandtere Vaaben, syntes at trænge til at
opbyde al sin Kunst for at undvige de dræbende Hug. Øjen-
synlig bestræbte han sig for at gjøre sin Modstander uskade-
lig uden dog at tilføie ham noget dødeligt Saar. Men dette
syntes at tirre Fogdetjeneren, hvis Hug faldt alt mere tæt.
Da fløi et Lynglimt fra de kjæmpende, og Fogdetjeneren
stod vaabenløs. Hans Sværd laa et Stykke fra ham og
glinsede i Græsset mod den opgaaende Sol.
Engelbrekt stak sit Sværd i Skeden og vendte sig derpaa
mod Hans Djækn, der kom ham imøde.
«Det var en hed Otte», sagde han og trykkede Ornæs-
herrens Haand, «Fogdens Knegte synes ikke at være dine
Venner, Hans Djækn . . . Hent dit Sværd, Karl», han vendte
sig herved til Manden, han havde afvæbnet, og som stod
med Armene i Kors og betragtede ham, «hent dit Sværd, du
svinger det som en Mand, men bedre var det, om det spartes
for en bedre Kamp. Her staar fredelige Mænd, som anfaldes
af en overtallig Fiende, og denne Fiende bærer hans Farver,
der er Foged over Væstmanland -og Dalarne. Sig, Svend,
hvad vil du med denne Strid?»
«Fogdens Befaling!» svarede Svenden, «vi førte Kongens
Skat til Borganæs, da vore Trækdyr blev itagne fra os af
Mændene her paa Ornæs. Jeg har fordret dem udleverede,
og da dette ikke er blevet gjort, har jeg villet tage dem med
Magt, det er min Ret i Fogdens Navn.»
Engelbrekts Blik formørkedes ved disse Ord, og han saa
spørgende paa Hans Djækn. Denne vinkede til ham, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
