- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
201

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN NAT PAA ORNÆRS, 201

sig i Døren, kunde med sit Smil lokke væk Stormskyen fra
Faderens Pande. Engelbrekts Blik opklaredes ved Synet af
den friske og stærkbyggede Gut. Han løftede ham op og
kyssede ham, lagde derefter sin Haand paa det lokkede Hoved
og pegede med den anden ligesom mod Helligdagsværelset i
den nordre Gavl.

Moderen foldede derved sine Hænder. Sikkerlig tænkte
hun paa sin Drøm. Dog kunde det ogsaa være en Følge af
den gyselige Gjerning, hun havde hørt om. Saaledes opfattedes
ogsaa hendes indre Bevægelse af Engelbrekt, som derfor
vilde lede Samtalen ind paa et behageligere Emne.

«Det var deroppe, jeg Saa ham sidst», sagde han, «det
var St. Hans forledet Aar. Og I har Ære af min Gudsøn.
Se til, Stig, at du bliver stærk som din Fader og god og
from som din Moder. Da kan du komme til at udrette noget
for Sveriges Land med Tiden.»

Gutten antog en mandhaftig Holdning og saa Engelbrekt
stivt i Øinene, og Engelbrekt lo, idet han lagde sin Haand
paa det lokkede Hoved. Derpaa reiste han sig og gik hen
til Hans for at sige Farvel og bryde op.

«Du drager ikke ned til Lødøse, Engelbrekt?» spurgte
Hans Djækn. Man kunde nemlig saavel derfra som fra
Stockholm reise videre med Kjøbmandsfartøi til Kjøbenhavn.

«Nei, min Vei gaar til Stockholm.»

«Det var Skade, du kunde ellers have faaet noget mere
at bære paa til Kongen. Jeg red forbi Agneholm Slot paa
Hjemveien fra Væstergøtland og kan bringe friske Hilsener
fra Kongens Foged Otto Thorbjørnsson Stut.»

«Saa, du talte med ham?»

«Nei, nei, ved vor Herres fem Saar, Jeg talte ikke med ham,
men jeg hørte des mere tales om ham, og det lille jeg saa,
bekræftede tilfulde, hvad som sagdes. Han giver ikke vor Foged
meget efter i Grusomhed. Det er bare lidt Vexling i Formen.»

Den redelige Hans Djækn syntes at blive oprørt ved
blot at nævne, hvad han havde seet. Hans Stemme skjalv,
og hans Haand greb krampagtig om Swærdhaandtaget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free