- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
206

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

dette sinkede noget den tilbageværende Del af den Veilængde,

som Engelbrekt vilde tilbagelægge for Dagen. Det var.

halvmørkt, da han red forbi Skatslætten og nærmede sig
Broddbo.

Her krydsedes da ligesom nu den Vei, Engelbrekt fulgte,

og som fortsætter langs den nævnte Aas lige til Væsterås,
af en anden, som fra Dalarne over Brunbæcks Færge gaar i
sydøstlig Retning ned til Sala. Her var tæt Skov paa begge
Sider, saa. at fra det Hold, Engelbrekt kom, Landskabet
dannede et Perspektiv, i hvis Baggrund den sidstnævnte Vei
førte frem til Broddby.

Engelbrekt vækkedes af sine Tanker, just som han

nærmede sig dette Veiskjel, ved Lyden af dundrende Hovslag.
Det var let at høre, at Hesten var hensat i det heftigste
Sprang. Og snart saa da ogsaa Engelbrekt en Rytter i
rasende Fart sprænge henover den Vei, der førte til Sala.
Og umiddelbart derefter viste sig en anden Rytter, om mulig
i endnu større Fart, der ilte afsted i samme Retning. Synet viste
sig og forsvandt næsten i samme Øieblik. Dog syntes
Engelbrekt at skjelne saa meget, at den første Rytter var en
liden spæd Mand, den forfølgende derimod en storvoxen,
næsten som en Kjæmpe. Hvad der dog mest forundrede ham,
var, at den Hest, som Kjæmpen red, lignede paa et Haar
Herman Bermanns Hest.

Baade Rytteren og Hesten antog dog i Skumringen en
saa skyggeagtig Form, at man let kunde tage altsammen for
en Fantasileg, om ikke Lyden af de rappe Hestefødder havde
tilkjendegivet, at det var en Virkelighed. Engelbrekt stand-
sede et Øieblik sin Hest. Synet af de to Ryttere kom saa
uventet, og alt var saa uforklarligt, at han ikke ret vidste,
hvad han burde foretage sig. Der kunde komme flere Ryttere,
det kunde være Fogdens Udsendinge, han kunde med én
Gang se sin Færd afbrudt; istedetfor en forfulgt og en For-
følger, som han først tænkte sig Sagen, kunde begge være
Forfølgere og han selv en forfulgt. Men Hastigheden . . .?
Var det virkelig Udsendinge fra Fogden, i hvilket Fald uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free