- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
212

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2912 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

Til hans Undskyldning maa dog erindres, at Engelbrekt

stod der aldeles alene, og dette var nu noget, der ikke be-:

rettigede ham til de Hædersbevisninger, som enhver Herre-
svend villigt ydede Herremanden. Den Tids rige og mægtige
Herrer red aldrig alene, men fulgtes altid af et betydeligt
Antal Svende, stundom flere Hundrede, alle væbnede i blanke
Rustninger, naar de red ud. Den enlige Mand maatte derfor at
Biskopssvenden blive betragtet som en meget ubetydelig Person.

Just som han stod i Begreb med at fjerne sig, saa han
paa Engelbrekt, og det Indtryk, dennes Ansigt gjorde paa
ham, maatte have været gunstigt, thi han nikkede til ham
og sagde:

«Jeg heder Nils Bosson, behøver I mig nogen Gang, skal
jeg ikke glemme Eder!»

Engelbrekt lo ad Ynglingens stolte Hilsen og saa ham
snart derpaa forsvinde med Hesten henne i en Bugtning paa
den smale Vei. Selv gik han atter hen til sin, overveiende,
om han burde stige tilhest og fortsætte sin Færd, eller om
han skulde vente paa Biskoppen.

Han kjendt2 godt Biskop Tomas Simonsson 1 Strængnæs,
ligesom han i Almindelighed var mere eller mindre underrettet
om alle Samtidens fornemste Mænd, og de store Herrer, til
hvem Biskopperne hørte, indtog i de Tider en saa vigtig Plads i
Samfundet, at en Mand, der som Engelbrekt i Almindelighed
havde fulgt med sin Tids Tildragelser, ikke kunde være i
Uvidenhed om dem.

Biskop Tomas var en Mand, der stod høit i Kongens
Gunst. Han var endog af denne bleven foreslaaet til Erkebisp
i Uppsala efter Johan Håkansson, der døde paa Visitations-
reise i Begyndelsen af 1432. Kannikerne i Uppsala eller
Domkapitlets Medlemmer var dog komne Kongen i Forkjøbet
ved at vælge sin Domprovst Olof Larsson til Erkebisp, som
umiddelbart derpaa havde begivet sig til Rom, hvor han af
Paven blev indviet til sit Embede den 18de Mai 1432.

Alt dette vidste Engelbrekt. Han havde ogsaa hørt, at
Kongen i sin Utilfredshed med Uppsala Domkapitel vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free