Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
fra en eller anden Herregaard i Nabolaget, 1 det høieste en
Forvalter. Men her var en Mand, der i Holdning og Op- *
førsel viste sig fuldstændig som deres Lige.
Dette havde til Følge, at Biskoppens Hilsen blev en
ganske anden end den, han havde tænkt. Overraskelsen
forsvandt snart, og en inderlig Velvilje lyste ud af hans
livlige Øine.
«Jeg staar i Taknemmelighedsgjæld til Dem», sagde
han, «dette Dyr her er mig kjært, er en Gave af vor naadige
Herre, Kongen, og taaler ikke gjerne nogen anden Rytter
end mig.»
«Aa, en ringe Ting at takke for, naadige Herre», gjen-
mælte Engelbrekt, «Deres raske Svend havde godt gjort dette
mig foruden.» :
«Det mente han just ikke selv», fortsatte Biskoppen og
tilføiede med megen Livlighed, «ser De, det skal være en af
disse ægyptiske Dage idag, da man ikke bør foretage sig
noget. Min gamle Staller her vilde ogsaa, at jeg skulde
opsætte Reisen til imorgen, eller hvorledes var det, gamle
Ven?» —Biskoppen vendte sig herved med et venligt Smil til
den bag ham ridende gamle Herre, der med en alvorlig
Mine nikkede til Biskoppen. «Hvad, skulde det ikke være
nok, Bjørn Erlandsson, med hvad som er indtruffet?»
Biskoppen lo hjerteligt til sin gamle overtroiske Stald-
mester, og hans Munterhed smittede de andre, saa ogsaa de
alvorlige Uppsalakannikere trak paa Smilebaandet.
«Det ventede jeg mindst, ærværdige Herre», faldt Engel-
brekt ind, «at faa høre nogen af Deres Følge vove at tale
om de ægyptiske Dage. Mindes jeg ret, saa var det paa
et Kirkemøde i Arboga for tyve Aar siden, Svea Riges
Biskopper og Præsteskab forbød saavel disse ægyptiske Dage
som enhver anden hemmelighedsfuld Maade at udforske de
tilkommende Ting paa, slukke Ild, døve Sværd o. Ss. v.»
«De har Ret», gjenmælte Biskoppen, «men, ser De, disse
gamle Vaner hænger ved, og det ligger intet ondt deri, naar
det kun skjænker os god Latter. Det onde forsvinder ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
