Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKYGGERYTTERNE. 217
har vi saa sjelden seet noget til, at vi let kunde glemme ham
aldeles bort. Længere op end til Vadstena har han ikke
været, lige siden Dronning Margareta døde, Gud være hendes
Sjæl naadig; og mig vitterlig har han siden den Tid ikke
været mere end fire Gange i Sverige, den sidste Gang 1430
i Februar strax efter Dronning Filippas Død, Gud unde hendes
Sjæl en evig Ro, og da var ni Aar forløbne fra hans fore-
gaaende Besøg. Kan dog hænde, at alt dette er en Følge af
Krigen.»
«De tager Ordet af Munden paa mig», faldt her meget
ivrig Biskop Tomas ind. «Det er den ulykkelige Krig, som
har forvoldt baade det ene og det andet. Nu har dog Kon-
gen faaet Fred med Hansestæderne, og han holder som bedst
paa at underhandle med Grev Adolf af Holstein, saa vi skal
haabe paa en hurtig og lykkelig Ende. Lad os derfor ikke
mere tale ilde om Kongen, men vente og se, hvad Herren
vil tilskikke os.»
Mens man saaledes havde samtalt, var Ridningen bleven
fortsat, og man befandt sig nu omtrent midt for Kalmar
Kirke. Herfra hørtes allerede paa lang Afstand en Klirren af
Vaaben, samt Lyden af Hestehove, som trampede Marken. Da
man kom hen til et Sted, hvor en Sidevei forenede sig med den
store Landevei, saa man en Mængde Riddere i blanke Harnisker
og med svaiende Fjederbuske, fulgt af en stor Skare Ryttere.
«Saa jeg ret», sagde Biskoppen og vendte sig om til den
Svend, der havde givet Engelbrekt det stolte Løfte om frem-
tidig Erkjendtlighed, «saa rider din Fader dernede, Nils Bosson!
Du har min Tilladelse at ride ham imøde. Antagelig har vi
samme Maal for vor Færd, og da kommer vi nok siden til
at ride sammen.»
Den raske Yngling lod sig ikke dette sige to Gange,
men sprængte afsted som et Lyn mod Ridderne. En af dem
red mod den unge Mand og fulgte ham siden hen til Bi-
skoppen. Nat- og Dag-Vaabenet stod med straalende Farver
malt paa hans Skjold. Da han kom hen til Biskoppen, hilste
han høvisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
