Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
kort. Jeg kommer netop nu fra den Trakt. Jeg har været
hos vor Frænde Magnus Filipsson på Sæckestad. Der i
Trakten var Bønderne stortalende, som de fordetmeste pleier
at være, naar de ikke faar sin Vilje. Fogden lod dem holdes,
men saa truede de med at klage hos Kongen, og da førte
han dem ud paa et Par Stene i Gullspångselven udenfor
Slottet, og der lod han dem klage af Hjertens Lyst. Den
værste af Skrighalsen førte han i min Nærværelse ud paa
Stenene eller Pinen, som Bønderne kalder dem. Arrigere
Skurk har jeg ikke seet end den Bonde, og ligedan var hans
Søn. Fogden forhørte dem, men ikke et Ord kom over deres
Læber. Da jeg red hid opover, laa de endnu der paa Pinen.»
«Det gaar for vidt, det gaar for vidt», afbrød Sten
Turesson, men Biskoppen sænkede sit Hoved ned mod Brystet.
«Men de tier», gjenmælte Ridder Nils, «de skriger ikke
mere. |
«Nei, de tier ikke, de skriger himmelhøit!» hørtes en
dyb og mandig Stemme ytre lige ved Siden af Ridder Nils.
Denne standsede sin Hest og stirrede paa Manden ved
sin Side, som om denne med ét var stegen op af Jorden. De
øvrige Herrer standsede ogsaa. Hvad som hos dem var
Forbauselse, det var dog Harme hos Ridder Nils Stensson.
Hans Kind blegnede af Vrede, jo nærmere han tog i Øiesyn
den lille ubetydelige Mand, der havde vovet at afbryde ham.
Men Ridderens Vrede syntes ikke at gjøre det mindste
Indtryk paa den lille Mand. Hans lynende Øine för over og
ligesom beherskede den hele Forsamling, mens Uvilje og
Harme tændte en flammende Lue paa hans Kind.
«Saaledes som De der har talt, Nils Stensson», sagde
han med en af dyb Bevægelse skjælvende Stemme, «troede jeg
aldrig, en svensk Riddermand vilde tale; ei heller troede jeg,
at en slig Tale kunde taales blandt Sveriges Stormænd. De
udenlandske Fogder jager, siger De; ja vel, de jager, men paa
forbuden Mark; og kom vel ihu, strenge Herrer, i Sveriges
Land findes ingen Trælle. Den gamle Mand derhenne, som
de nævnte, Ridder Nils, han taler vel ikke mere, det er sandt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
