Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 i ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
og tilfods nærme sig ham. Drengens Pande var fri og aaben,
og hans Kind brændte blodrød. deg
«Jeg har begaaet en Feil mod Dem», sagde han, «jeg
vil afbede den. Glem den, om De kan, hvis ikke, lad mig
faa min Straf!»
«Og hvad har da bevæget dig til denne Tale, Nils Bosson?
spurgte Engelbrekt, idet hans Blik som et Solskin hvilte
paa den rødmende Yngling.
«Deres Tale og Tanken paa min Moders Ord, som jeg
kjendte igjen i Deres. Vel er De ikke en saa mægtig Herre,
som de Riddere, De forlod, men hver Mand i Sverige er fri-
baaren. Jeg glemte det, da jeg først saa Dem. Men De skal
nu sige mig, hvem De er».
«Tak, kjære Dreng», sagde Engelbrekt og strakte sin
Haand ud mod Nils, der fattede den og med et straalende
Blik, fugtet af Taarer, saa op til ham, «du forstaar ikke,
hvor liflige dine Ord er for mig. Din Straf faar blive,
at du hilser din Moder fra Engelbrekt Engelbrektsson og
takker hende for den Glæde, hendes Lærdomme har skjæn-
ket mig».
«Var jeg nu i de Aar, at jeg fik føre Sværd og Skjold,
saa fulgte jeg Dem, om De vilde tage mig med Dem», sagde
Ynglingen livligt; «thi saa meget kan jeg forstaa, at den Vei,
De vandrer, visselig er Ærens Vei.»
«Den Vei staar altid aaben, Nils Bosson, for hver Mand!
Og jeg er vis paa, at Fru Karin Stures Søn aldrig skal vandre
nogen anden.»
«Saasandt som mine Bønner høres af Gud og St. Erik
Konge», gjenmælte Ynglingen og slog sig for sit. Bryst, «blive
denne Haand fortørret den Stund den drager Sværdet for andet
end Sveriges Almue.»
«Gud velsigne dig, Dreng», sagde Engelbrekt rørt, «sik-
kerlig bliver du en Mand med Tiden, om du faar leve!»
Dermed slap han Ynglingens Haand, og hans Øie fulgte
med Velbehag de raske og kraftige Bevægelser, da Ynglingen
kastede sig i Sadlen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
