Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRAND. 2 35
Tidlig den følgende Morgen sad Engelbrekt hos Henrik
Smed i Værelset indenfor dennes Værksted, fra hvilket man
hørte Blæsebælgens Pusten og flittige Hammerslag. Samtalen
dreiede sig hovedsagelig om Stockholms Borgere, men ogsaa
om Kjøbstæderne og Kjøbstadsfolket i Almindelighed. Ogsaa de
havde meget at klage over, ihvorvel de ved sin særskilte
Styrelse og Retspleie ikke var blotstillede for den ulidelige
Fogedundertrykkelse, som plagede Landbefolkningen. Men de
overordentlige Forholdsregler og den hemmede Handel samt
øgede Toldafgifter — alt en Følge af den ulykkelige Krig,
som Kongen nu havde ført i henved tredive Aar — fremkaldte
megen Misnøie hos Stænderne i Almindelighed.
Deraf kom det ogsaa, at saa faa Skihe viste sig paa
Havnen. Engelbrekt, som betroede Smeden, at han skulde
reise til Kjøbenhavn, nævnte dog intet om Aarsagen til denne
Reise, men udtalte sin Frygt for at finde et Fartøi, som
kunde føre ham over Østersøen.
«Det tror jeg dog», ytrede Henrik Smed, «skal lade sig
gjøre. Naboen, Gellink, skal i disse Dage sende et Skib til
Liibeck, og hørte jeg ikke feil, gjaldt Seiladsen ogsaa Kjøbenhavn.
Det er Graaværk fra Erkestiftet, som han har tilhandlet sig.
Vi kan lige gjerne først som sidst gaa over til Tyskeren og
spørge ham, saa faar vi bedst Besked.»
Hartlev Gellink eller Westfaler, som han ogsaa. kaldtes,
fordi han nedstammede fra Westfalen, var sysselsat i sin
Pakhusbod, da Henrik og Engelbrekt traadte ind. Han var
en liden letbevægelig Herre, der havde meget at gjøre med
Indpakning af kostbare Skind af baade Maar og Hermelin,
flere Simmer. — Størstedelen bestod dog af andet Pelsværk,
saasom Bjørne-, Ulve- og Ræveskind. Ogsaa Elghuder fandtes
i stort Antal i Kjøbmandens Magasin.
Paa Smedens Spørgsmaal svarede den venlige Mand, at
omtalte Skib nok skulde anløbe Kjøbenhavn, men at han ikke
kunde sige med Bestemthed, hvad Dag det skulde afgaa.
Efterat han tillige havde opgivet, hvor Fartøiet laa, og hvad
Skipperen hed, sagde de to Mænd Farvel til ham, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
