Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I KJØBENHAVN, 261
«Jeg har tænkt mig», ytrede Bispen, idet han langsomt
opregnede Navnene, «Biskop Tomas i Strængnæs. Han er Dem
fra gammel Tid af hengiven. Endvidere Biskop Sigge i
Skara og Biskop Nils i Vexiø. Den første er en from
og medgjørlig Mand, og den sidste er nødvendig paa Grund
af den store Anseelse, han har vundet paa Kirkemødet i
Basel.»
«Godt, Erkebiskop Arnold», hørtes Kongen med tydelig
Tilfredshed ytre, «den”Sag har De overtænkt før. Skriv af
Kaldelsesbrevene. Jeg skal imorgen undertegne dem, saa skal
vi snart nok have Sagen klar.»
Derefter blev det stille i Værelset. Døren aabnedes og
lukkedes, og Skridt hørtes i det af Taglampen oplyste Rum,
hvorpaa de forsvandt, efter at den ydre Dør til dette var
bleven stængt.
Engelbrekt trak dybt Pusten. Men han havde knapt nok
faaet Tid til at samle sig efter den Sjælsspænding, hvori han
havde befundet sig, førend atter Skridt af tvende Personer
hørtes, og de nærmede sig Jomfru Britas Værelse.
Det var Erik Axelsson og Kongens Læge, Fader Martinus.
Den sidste bar et lidet sølvbeslaaet Skrin under Armen. De
havde seet Kongen forsvinde mod dette Hold og havde ikke
vovet at begive sig did, førend de havde seet Kongen komme
tilbage, hvilket de forstod, de ikke længe behøvede at vente
paa, da Dansen som bedst endnu fortsattes, og Kongen selv
altid pleiede at være den mest utrættelige.
Lægen var en gammel Mand med et ærefrygtbydende
Udseende. Da han gik forbi Engelbrekt, studsede han, som
om han kjendte ham, men ilede uden Ophold hen til den saa-
rede. Mens han med Omhyggelighed undersøgte denne, aab-
nede sit Skrin og tog frem af dette en Salve samt stellede
med den saarede, vendte Erik Axelsson sig til Engelbrekt.
«Tak, ædle Mand», sagde han og greb Engelbrekts Haand,
«jeg kan godt tænke mig, at De har havt en ubehagelig
Stund, mens Kongen var Dem saa nær, men Værelserne paa
den anden Side er optagne, og han, saavelsom jeg, søgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
