Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOS KONGEN. 275
Blik havde gransket den indtrædende lille Mand. Blot den
gamle Erik Krummediks Øie saa alvorligt paa den ind-
trædende.
Alt dette gjorde dog intet Indtryk paa Engelbrekt. Med
den frie Mands medfødte Værdighed i Holdning og Gebærder
gik han hen til Kongen og hilste. Denne syntes til en Be-
gyndelse knapt at fæste nogen Opmærksomhed ved ham; men
alt eftersom han kom nærmere, blev Samtalen mindre ivrig,
og Kongen kastede naadig et Blik paa den bukkende Mand.
Et Udtryk af Ligegyldighed laa dog endnu i Blikket, og et
Træk omkring Munden syntes at give tilkjende, at han fandt
det hele Arrangement utaaleligt og ønskede snart at blive be-
friet fra altsammen, men først af alt fra det, som den ukjendte
maatte have at andrage om.
«De kommer langt nord fra, Engelbrekt Engelbrektsson,
hvad vil De?» spurgte Kongen med en iøienfaldende Skjø-
desløshed, mens han med den venstre Haand satte Sværdet
tilrette.
«Det siger De, naadige Herre, og Gud og Sankt Erik
Konge give, at De med Taalmodighed - vilde høre, i hvad
Ærinde jeg er kommen hid ned . . . De ved nok, at glade
Budskab kommer sidst til Kongens Gaard, Nøden og Elen-
digheden trænges i hans Porte for at udøse sin Klage
for ham. Det er ogsaa mit Ærinde til Dem. Jeg kommer fra
Folket der nord for Dalelven som dets Sendebud.»
Mens Engelbrekt talte, ophørte lidt efter lidt de omkring-
staaende Herrers Samtale, og alles Blikke fæstedes paa ham.
Det var, som om der i selve hans Stemmes Klang laa noget
tiltrækkende. Hans Optræden lignede en af disse Fortidens
Barder, som var kommen til at synge sin Sang paa en Melodi,
man længe før dette havde faaet Tid at glemme, men ved
hvis Tonefald Dagens meningsløse Summen forstummer.
I enkle, men kraftige Træk skildrede Engelbrekt Livet
deroppe i den afsidesliggende Vraa af Kong Eriks Rige, hvor
stadig haarde mandsprøvende Kampe maatte kjæmpes mod en
ublid Natur, men hvor tillige en kraftig Slægt voxte op, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
