- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
276

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

276 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

kunde taale alt, Hunger og Fattigdom, uden at knurre, uden
at klage, mandig bøiende sig under Guds mægtige Haand.

Alt dette var dog intet mod den Nød og den Elendighed,
der nu var raadende blandt dette Folk. Engelbrekt skildrede
derefter lige frimodigt, hvori denne Nød bestod og fortalte,
hvor vilkaarligt Kongens Fogder gik frem.

«Dette Folk, Herre Konge», saaledes - fortsatte og afslut-
tede han sin Tale, «der kan bære den tyngste Byrde uden at
klage, som kan lide usigeligt ind i den blege Død for den,
der kommer det imøde i Kjærlighed og Tro, dette Folk har
blot: en- eneste Skat, som det ikke lader tage ifra sig — og
det er Loven. Loven er for Bonden en Kilde med friskt Vand,
hvoraf han drikker Liv og Helbred. Men denne Kilde faar
ikke gjøres grumset, den maa afspeile i sin klare Bølge Guds
Himmel, hans strenge Retfærdighed. Nu er Kilden gjort grum-
set lige til Bunden, Bonden kan ikke længer drikke af den,
og det er Deres Foged, det er Jøsse Eriksson, som har udført
denne Niddingsdaad. De fattige Mænd af Dala beder Dem
derfor, Herre Konge, for Guds Skyld, at de skiller Dem med
Jøsse Eriksson.»

Ligesom naar Mørket hviler over Vandet og Morgenrøden
opgaar, enhver liden Bølge lidt efter lidt træffes af dens Straa-
ler og en Stund glitrer i Lys, saaledes var det ogsaa her med
Kongen og hans Herrer. Ethvert Øie gjenspeilede en liden
Del af det Lys, som den lille dristige Mand havde vovet at
kaste over Forholdene paa Samfundets Dyb. Men det var
blot et Øieblik; hos de fleste skiftede snart Udtrykket i andre
Farver, ligesom, naar Solen rinder op, ikke alle Bølger synes
at gjengive dens Glans, men blot forholdsvis en smal Lysstribe
ligger kastet over Havet. Blot nogle faa af Herrerne syntes
ret at have fattet Betydningen af Engelbrekts Ord, og de saa
med Deltagelse, ja, man kunde sige med Velvilje, paa ham.

Kongen stod med korslagte Arme, Hovedet noget forover-
bøiet, og hans Blik var vendt mod Matten, blot enkelte Gange
løftede han det for ligesom flygtigt at læse i den lillle Mands
alvorlige Ansigt, hvis Øine ufravendt hvilte paa ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free