Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 EEGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Hus, just som denne drog sit sidste Suk. Alt gik dog min
Fader vel, og Guds Solskin syntes at hvile over hele hans
Liv, men hans Børn og Børnebørn ... Min Broder kjøbte for
drøie Sølvmarker Kirkens og den hellige Faders Løsebrev fra den
dødes Forbandelse, men . . . Den Korsfæstede og alle hellige
Martyrer ståa os bi hos den retfærdige Gud derdppe, der har
taget Solen bort og ladet sin Straffedom gaa i et ytes
med mørke og onde Dage!» :
«Amen!» ytrede Engelbrekt og foldede andægtig sine
Hænder. «Dog vil nok han deroppe noget ganske andet end
et dyrt kjøbt Papir, om der saa fandtes ti Pavers Segl
paa samme.» :
«Og hvad, Engelbrekt?» udraabte Kerstin med en hellig
Forfærdelse malet 1 sit Ansigt over den dristige Tvivl paa
Pavens og Kirkens Magt, som laa udtrykt i Engelbrekts Ord.
«Et rent Hjerte, Kerstin!» var hans Svar. Men ligesom om
han hastede at komme fra dette Emne, tillagde han umiddel-
bart derpaa: «Blot derved borttages en gjort Gjerning, og
derfor gjentager jeg mit Raad, følg mig hjem, du og Cecilia,
forlad denne Kongeborg med dens utilladte Kjærlighed, hvor
kun bitre Stunder venter eder som Gjengjældelse for Øieblikkets
Nydelse. Kom, Kerstin, kom . .. vi vil i Fællesskab arbeide
paa Forsoning mellem mig og Erik, og Cecilia skal vindé
fordoblet Styrke ved sin Seier over sig selv.»
Kerstin synes tvivlraadig. MHendes Øie opklaredes, som
naar en Sky viger og lader Solens Straaler falde paa den
skjulte Blomme, men det varede blot en Stund, saa kom det
sørgmodige Udtryk tilbage igjen.
| «Jeg kan ikke skille mig fra Cecilia», sagde hun med en
Stemme, der skjalv af Bevægelse, «og Cecilia kommer aldrig,
hører I det, Engelbrekt, hun kommer aldrig til at forlade
Kong Erik. Det har hun som Arv fra Far og Farfar, at
hendes Vilje er urokkelig, og ofte synes hun mig i selve sin
Fornedrelse kongelig. Gud og den hellige Jomfru tilgive
hendes Kjærlighed. Men Tiden løber saa fort», tilføiede hun,
«og Øieblikkene er kostbare, vil du, naar du engang kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
