Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Prøve derpaa ved at skjøtte Herman. Da efter nogle Dage
Munken engang kom ind i Dagligstuen, hvor Husfruen sad
ved sin Spinderok, som sædvanlig med Tankerne langt borte i
det fjerne, blev hun med ét reven fra det usynlige til det
synlige og nærværende, i den Grad straalede Fader Johannes
Øie hende imøde.
«Glæd dig, Madmoder», sagde han, «Drengen skal leve.
Det var en Hedning, den Liibecker, til at træffe dybt, men Tak
være Bjørn i Varggaarden, Haanden skjalv, og Klingen kom
lidt paa Siden af Maalet. Snart skal Herman være Kar igjen,
stol paa mig Madmoder.»
«Gud og den hellige Jomfru være lovet!» udbrød den
tiltalte, og hendes Øine fældte Taarer af Haab og Glæde, der
øvede en gavnlig Indflydelse paa hendes Sindsstemning.
En, der i høi Grad bidrog til den heldige Udgang og den
hurtige Helbredelse, var Belgstings Datter, «den ulykkelige
Kerstin. Hun havde fra sit Loftskammer seet Toget, da man
bar hjem den dødelig saarede Svend, og hun havde ogsaa i
nogen Afstand seet den blaaklædte Jomfru. Med en hos Sinds-
svage temmelig vanlig Skarpsindighed havde hun forladt sit
Værelse og paa Afstand fulgt den natlige Vandrerske, og hun
havde seet hende forsvinde i Fogedgaarden.
Den følgende Dag kom Erik til Berget, og han medbragte
den Hilsen fra Belgsting, at Kerstin fik være, hvor hun var,
til der kom Bud fra Faderen. Men Underretningen gjorde
kun lidet Indtryk paa Kerstin. Det var nu noget andet, der
helt og holdent fyldte hendes Sjæl, og Erik, hvis Sorg over
Ulykken med Herman grændsede til Fortvivlelse, blev hende
en velkommen Hjælper i Udførelsen af de Planer, hun havde .
lagt, snart sagt uden at hun selv vidste det. Af Erik fik hun
vide, hvem som boede i Fogedgaarden, og med ét saa hun,
hvad ingen anden saa, at Greven af Ewerstens Datter elskede
Engelbrekts Fostersøn.
Det var, som om en Straale af Lys havde vendt tilbage
i hendes stive Blik, da hun fik vide dette. Hun foldede sine
»Hænder, og et Suk listede sig over hendes Læber, aer hviskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
