Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SORTEBRODEREN. 293
ed
Navnet Magnus. Men saa sluknede atter Lyset i det smæg-
tende Blik, og hun begyndte at synge, men saa stille, saa
skjælvende, som om Vanviddets Aand nærmede sig hende
blot paa Afstand:
Og Alven tog frem det Guldhornet rød,
De skjønneste Løv de bærer vel mig:
s Af det skal du drikke baade Vin og Mjød!*
Thi hun bær paa en lønlig Sorg.
Sangen blev mere og mere mat, og Ordene mere utyde-
lige, sluttelig hørtes blot en Hvisken.
En Stund efter traadte hun ind i det Værelse, hvor den
syge Herman laa. Der satte hun sig ved Enden af Sengen,
og som hendes Sindssvaghed i Almindelighed var af en stille
Art, naar ikke noget altfor heftigt oprørte hende, var der
ingen, som bortviste hende fra den Plads, hun havde taget.
Og der blev hun siddende, og hendes store Øine fulgte
med Opmærksomhed, man kunde næsten sige deltagende,
enhver Bevægelse af den syge, og naar Pater Johannes henimod
Aftenen traadte ind i Værelset og gjorde nye Forordninger,
fik hendes Ansigt et nyt Udtryk, som man skulde kunne tage
for Glæde, havde ikke enhver vidst, at det var Belgstings
tossede Kerstin.
Pater Johannes kunde undertiden trykke hendes rige
Lokker, der altid hang frit omkring hendes Hoved, og sagte
klappe hende paa den blege, indfaldne Kind, og .da kyssede
Kerstin Paterens Haand, idet hun pegede paa den syge og
siden trykkede Haanden haardt mod sit Hjerte. Munkens
Øine blev derved triste, men han sagde intet.
Da Herman var kommen sig saavidt, at han klart kunde
tænke over, hvad som havde hændt, skjønt han endnu var
strengt forbudt at tale, listede Kerstin sig stille hen til hans
Hovedgjærde og hviskede i hans Øre:
«Jeg skal sige dig, hvem som har reddet dit Liv, Herman!»
Herman saa til Siden, og hans Blik hvilte spørgende paa
Kerstin, der leende besvarede det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
