Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
«De glemmer Dem, ædle Frue . . .»
Derpaa trak han Huen ned over sit Ansigt og nærmede
sig Døren.
«Nei, nei», raabte Fru Richissa efter ham, «jeg glemmer
mig ikke . . .» |
Munken vendte sig om og sagde med en endnu haardere
Stemme: |
«Men jeg har glemt alt, Fru Richissa !»
Dermed forlod han Værelset.
VIL
Løftet.
Ud paa Eftermiddagen var, som Erik havde fortalt, Johan
Wale ankommen til Kopparberget. Han red ind paa Foged-
gaarden og lod sig Strax anmelde for Grev Hans, som han
sagde han var kommen at ledsage paa dennes Færd sydover.
Det skede ikke blot paa Jøsse Erikssons Befaling, sagde han,
men det var ogsaa for ham selv en kjær Pligt at faa følge”
sin forrige Herre og vise ham en ringe Prøve paa sin
Hengivenhed.
Johan Wale havde, først han kom til Sverige, staaet i
Grevens Tjeneste og til en Begyndelse nydt hans store Gunst.
Dette havde styrket ham i hans høitflyvende Fremtidsplaner,
og han vilde benytte Grevens Anseelse til at grundlægge sin
egen, Et Middel dertil var Grevens skjønne Datter. Om
han virkelig elskede hende, er vanskeligt at sige, men det er
neppe troligt. For ham gjaldt det først og fremst at forhverve
sig Gods og Guld, han var en udenlandsk Eventyrer ligesom
alle disse andre, der i hine Tider søgte at gjøre sin Lykke i
Sverige. Den rige Greves Datter var da et godt Bytte, og
sandsynlig var dette hans første Tanke ved Synet af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
