- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
310

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

310 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

Øie paa Bonden ved Stalddøren, men denne stod saa stille
og tryg, som om han ikke havde seet nogen.

Idetsamme kom ogsaa nogle af Engelbrekts Grubesvende
ind gjennem Porten, og dette syntes at bestemme Drengen
til at overlade Bonden til sig selv. Da han vel var kommen.
ud gjennem Porten, gik den lange Bonde hen over Gaarden:
til en af Drengene.

«Jeg er paa en Reise til Borganæs», sagde han med en
Stemme, som tilkjendegav Lidelse. «Jeg skal klage for Fog-
den over hans Svende ...men nu er jeg træt og vil bede om
Herberge. Jeg havde tænkt mig op paa Høloftet, da I kom.»

«Herberge kan du nok faa», svarede Grubesvenden, «men
vil du træffe Fogden paa Borganæs, saa skal han være her
paa Berget nu, efter hvad man fortæller.»

«Hm!» gjenmælte Bonden, «du sparer mig megen saavel
Tid som Møie.»

Bonden satte sig derefter paa en Bordhaug, som laa i
Nærheden af Stalddøren, og ingen af Grubearbeiderne lagde
videre Mærke til ham.

Men den forklædte grundede blot paa, hvem af dem, han
hidtil havde truffet af Engelbrekts Folk, skulde være den
bedste til at overbringe Fogdens Brev. Sliuttelig gik et Lys
op for ham. Erik var den ypperligste af dem alle. Han
kjendte den høibaarne Jomfru, og ham kunde hun ikke mis-
tænke, mindst af alt skulde hun tage ham som Budbærer for
Johan Wale.

Knapt var denne Tanke ham klar, før han reiste sig og
med langsomme Skridt gik ud af Gaarden. Det gjaldt nu at
faa fat paa Erik. Han saa sig om til alle Sider, da han var
kommen udenfor Porten, men af Frygt for, at nogen af
Drengene paa Gaarden skulde se ham, kunde han ikke slaa
ind paa nogen anden Vei end i Retning af Fogedgaarden,
eftersom han havde fortalt, at han søgte efter Fogden, der
nu befandt sig der.

Han vandrede derfor Veien hen til Fogedgaarden, og,
kommen op paa en Høi, saa han til sin Glæde den, han søgte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free