- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
316

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

Da Døren var bleven lukket efter Kerstin, nærmede
.Grevedatteren sig Fru Richissa, der dog ikke syntes tilbøielig
til at gjøre Rede for Grunden til sin Sorg.

Sluttelig kom et Par Tjenere ind, der syntes sysselsatte
med Indpakning af Sager og Ting, og det syntes aldrig at
ville tage Slut.

Det var allerede langt ud paa Eftermiddagen, og Kerstin
maatte vel snart hjem.

Endelig fjernede Tjenerne sig fra Værelset, og det blev
aldeles stille derinde.

Nu forlod Erik sit Gjemmested og gik hen til Døren,
som han aabnede.

Jomfru Agnes sad ved Vinduet med Haanden under sin
Kind, og det forekom Erik, at hun havde grædt.

«Fra Herman Berman», sagde han halvhøit og lagde
Brevet foran hende paa Vindueskarmen.

Agnes saa med Forundring og Uro paa Drengen og
skjalv, saa hun knapt kunde tage det lille Brev.

«Det var alt sandt, hvad Kerstin sagde», vedblev Erik,
idet han troede at burde bestyrke den urolige Pige i hendes
Beslutning.

«Kerstin! Hvorledes véd du, hvad hun har sagt?»
spurgte Agnes.

Erik fortalte nu, hvorledes han var kommen op, og
hvorledes han var bleven opholdt, samt hvorfor han havde
gjemt sig. |

«Læs kun I Brevet», tillagde han i en overtalende Tone,
«Herman har nok gjort saa vidt meget for Eder, høibaarne
Jomfru, at I kan imødekomme denne hans Begjæring.»

Et mat Smil trak sig over den skjønne Piges Ansigt.
Hvad havde ikke hun vovet for ham, som havde reddet
hendes Liv? Det var mere et lykkeligt Tilfælde, at man i
Almindelighed var forbleven i Uvidenhed om hendes Udflugt
til Gildehuset Natten mellem den 18de og 19de Mai. I sin
oprørte Tilstand ved den ulykkelige Tildragelse og i For-
skrækkelsen over den upaaregnede Hjælper, tænkte hun ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free