Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LØFTET. 323
«Morder», skreg hun med en ble eskjegrente Stemme,
«giv mig Kjæden!»
Og med en Smidighed og Styrke, der i høi Grad vakte
Agnes" Forundring, styrtede hun ind paa den tilsyneladende
livløse Mand. Men hendes Raab vakte denne til Liv. Han
trykkede Haanden haardt mod sit Bryst, som om han vilde
beskytte Kjæden, uagtet nogen saadan ikke var synlig der,
og med et Udraab flygtede han hen over den ubanede Mark
mellem Slagvarpene.
Kerstin fulgte efter, men hendes Kræfter svigtede hende
snart. Hun sank til Marken. Agnes, der imens havde gjen-
vundet Herredømmet over sig selv, ilede hende til Hjælp, og
hun hørte hende gjentage:
«Min Kjæde . . .. giv mig igjen min Kjæde!»
«Du faar den, Kerstin . . . du faar den nok», ytrede
Agnes, idet hun, saa godt hun ende, søgte at berolige den
stakkels Pige, «men lad os skynde os, her kan vi ikke blive
staaende. Ser du», og hun pegede mod Fogedgaarden, «der
kommer tvende Mænd; og, om jeg ikke tager feil, er den ene
af dem Johan Wiale. Kom, kom Kerstin . . . red mig, red
mig, du har lovet det.
Men Kerstin hørte intet. Hendes Øine stirrede vildt og
ubevidst frem for sig, og imens kom de to Mænd nærmere og
nærmere, idet de øiensynlig paaskyndte sine Skridt.
Agnes saa sig omkring i den største Uro. I nogen Af-
stand saa hun Engelbrekts Gaard. Den laa ikke længere borte,
end at hun kunde naa den, om hun anstrengte sig. Hun saa
paa en anden Kant Veien til Strømmen og Broen; men at
naa denne var langt mere vanskeligt end at tilbagelægge det
gjenstaaende Veistykke til Engelbrekts Hus. Og nu saa hun
aldeles tydeligt, at den ene af Mændene virkelig var Johan
Wale.
Der var ikke længere noget Valg. Hun forlod Kerstin
og ilede med flyvende raske Skridt henad Veien til Engel-
brekts Hus. Heldigvis skjulte den store Sten en god Del af
det Veistykke, som Agnes havde at tilbagelægge, inden Fog-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
