Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MØDET. IDG
sidst traf paa Borganæs, og som han der udfordrede til
Tvekamp.
At dømme af Tonen var han en bønfaldende, som trængte
Hjælp.
«Deres Ærinde gjælder mig, siger De, Foged?» spurgte
Herman, idet Forbauselse og Uvilje kjæmpede om Magten i
hans Blik.
«Det gjælder Eder, og det glæder mig at se Eder have
gjenvundet Eders Kræfter; thi hvad jeg har at fortælle, vil
komme til at prøve dem . . .»
«Kort og godt, Foged . . . hvad har De at sige mig?»
«Vigtige Ting», gjenmælte Fogden, «men I er vred paa
mig, og det smerter mig . . . dog derom faar vi siden tale.
Jeg har sikre Underretninger fra Kjøbenhavn og Engelbrekt.»
Hermans Øie luede ved disse Ord og hvilte forskende
paa Fogden, som stod der ligesom hyllet i idel Venlighed og
Forsonlighed. .
«Desværre er mine Efterretninger ikke glædelige», fort-
satte Fogden. «Kongen har villet prøve Engelbrekt og bedet
ham blive, til hans Fogder kan komme ned og staa til An-
svar for de Anklager, han har rettet mod dem . .. Stille,
stille, unge Mand og lad mig tale ud. De skal finde, at jeg
taler af virkelig Venskab for Dem og det Folk, jeg tvinges til
at fortrykke. Engelbrekt svarede Nei til Kongens Begjæring,
og han blev kastet i Fængsel. Kongens Dom er allerede
kommen til Jøsse Eriksson, at Engelbrekt skal udlyses for
alle Dalamænd og Bergmænd og hele Sveriges Almue som
en Forræder, der har faret med Løgn for Kongen . . .»
«Slig Tale kan De spare Dem», afbrød Herman ham,
idet han øiensynlig anstrengte sig for at kunne beherske sig
selv og skjule den forfærdelige Uro, som rasede i hans Indre,
«den kan dog passe for den, som er hver Mands Nidding!»
«Det Ord fornærmer mig ikke, Herman», tog atter Fogden
tilorde, «jeg har fornærmet Dem, og De har Ret til at kalde
mig Saa, men jeg har dybt angret de Ord, jeg talte til Dem,
da vi sidst traf hinanden paa Borganæs, og som et Bevis paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
