- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
340

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

man kastede Blikket blandt Sveriges Herrer og gode Mænd,
der hvor de sad paa sine Slotte og Gaarde, søgte man for-
gjæves efter nogen, som vilde tage sig af Folkets Sag og
gjøre Landets Lov og gammel god Skik atter gjældende
og hørt.

Dalkarlene havde vistnok reist sig Høsten det fore-
gaaende Aar, men de havde atter lagt ned sine Vaaben,
efterat Rigets Raad var kommet dem imøde og lovet at med-
virke til Arhjælpelse af deres Nød. De svor dyrt, at de al-
drig mere skulde betale Skatten til Jøsse Eriksson, og der-
med vendte de hjem, og Raadsherrerne drog glade i Hu
sin Vei. ;

Alt syntes saaledes tabt. Jøsse Eriksson havde vel ikke
vovet sig selv op i Dalarne, men han sad dog endnu paa sit
faste Slot Væsterås, og ligesaa de øvrige Fogder overalt i
Riget. Det, som var skeet Høsten 1433, havde blot tjent
til at lægge endnu klarere for Dagen Haabløsheden af den
Eleéndighed, Sveriges Folk havde sunket ned i, paa samme
Tid: som Fogderne blev mere og mere sikre og dristige, jo
lettere det viste sig at være at faa Bugt endog med en be-
væbnet Almue.

Blandt alle disse Fogder, der i Kongens Navn røvede og
plyndrede Sveriges Land, kunde dog ingen maale sig med
Fogden over Væstmanland og Dalarne, ei blot i List og Dri-
stighed, for ikke at sige Frækhed, men særlig i den udsøgte
Grusomhed og Haardhed, hvormed han forstod at drive sine
vilkaarlige Befalinger igjennem, samt den Smidighed og Feighed,
hvormed han forstod tilsyneladende at give efter, naar For-
holdene gjorde det nødvendigt, men blot for, saasnart den
mindste Leilighed gaves, at tage det tabte igjen, ligesom Ti-
geren blot trækker sine Muskler sammen og bereder sig til
det vældige Sprang, naar den tilsyneladende spag bøier
Sig ned. - |

Just nu var han i en saadan Stilling. - Han var paa Hø-
sten bleven nødt til at tage et Skridt tilbage. Nu stod han
i Begreb med at skride fremad igjen. Hvad han var bleven

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free