Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
as
UBUDNE GJÆSTER. 355
«Det staar sørgeligt til i vor svenske Kirkeprovins», gjen-
mælte Biskoppen, idet han rystede paa Hovedet, «eftersom vi -
har tvende Hoveder istedetfor ét . . .»
«Det skal dog have en Ende», mente Hr. Krister; «vor
naadige Herre Kongen maa nok tilslut i denne Sag faa Held med
sig. Som De siger, det er bedrøveligt og vanskeligt at opret-
holde Orden, naar den brydes af Kirkens egne Mænd. Sent
lærer Folket heroppe i Uppsala Stift at glemme, hvorledes
Biskop Arnold i Høst, da han kom hid fra Danmark, og Kan-
nikerne nægtede ham Nøglerne til Bispegaarden, lod med vold-
som Haand slaa ind Dørene. I sit Liv skal han nok ligne
Johannes Gerkesson . . .>
Biskop Knut luede op ved denne Tale. Der gik det Ord
om ham, at han havde staaet i et alt for intimt Forhold til
den 1412 afdøde Abbedisse i Vadstena, Ingegerd Knutsdatter,
en Datterdatter af Sankt Birgitta. Hvordan det nu forholdt
sig hermed, maa Biskoppen selv svare for. Ved den Tid
havde Snakket saagodtsom lagt sig, men Biskoppen, som
var ømtaalig saavel for Kirkens Ret som for sin egen An-
seelse, følte sig altid ubehagelig berørt, naar noget ytredes,
som kunde hentyde til den Sag. Erkebiskop Johannes var
bekjendt for sit usædelige Liv; maaske var Biskoppen just
paa hans Tid og ved den Opsigt, som dennes Liv vakte, ved en
eller anden Anledning bleven mindet om Tildragelserne i sin
Ungdom. Om Ingegerd Knutsdatter taltes ikke godt, hverken
blandt Klosterfolket eller udenfor Klostret, om hun end var
Dronning Margaretas Fostersøster og Veninde. Misnøien over
Erkebiskop Johannes fremkaldte i Folkets Erindring alt, hvad
der havde hændt i samme Retning, og derved nævntes Abbe-
disse Ingegerds Navn, kanske ogsaa Biskop Knuts. Derfor
sladrede ogsaa ved denne Anledning Biskoppens Opsyn om
et slet Humør ved Hr. Kristers sidste Ord, hvilket han ganske
vist helst havde villet skjule.
Hr. Krister mærkede det og gav med et fint Smil Sam-
talen en anden Retning.
«Nu», sagde han, «skal det nok staa ilde til med Erke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
