Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To sg
UBUDNE GJÆSTER. 357
Agnes’ Skjønhed var af en helt anden Art, og ved denne An-
ledning var det, som om et gjennemsigtigt Sørgeflor omgav
hende. Hun lo vistnok til Spøgen, men Latteren var tvungen,
og hendes Blik var drømmende. Noget vigtigt, men som var
fremmed for Verden omkring hende, optog øiensynlig hele
hendes Sjæl.
Frem for hende stod unge Magnus Bengtsson. Hans
Øine hvilte med Velbehag paa hende. Hans Mund lo, og han
var utrættelig i sine Bestræbelser for at behage den mørkøiede
Terne. Men Fryndsen af hendes sorte Øienhaar løftedes sjel-
den saa høit, at Ridderen kunde faa se ind i hendes skjønne
Øine, og Latteren, der krusede hendes Læber, var saa mat,
at han skulde være bleven afkjølet i sin Iver for at behage,
om han ikke havde havt alvorlige Planer med Hensyn til
hende.
«Nu har jeg været Deres Mand, høibaarne Jomfru, paa
Veien fra Gøksholm og hid», sagde sluttelig Hr. Magnus for
at fremtvinge et bestemt Svar af den -ordknappe Pige, «men
De har dog ikke givet mig nogen Haandfæstning. Det er
dog Skik, at Ridderen bærer et Tegn af sit Hjertes Dame . ..»
«Deres Hjertes Dame, Hr. Magnus Bengtsson», svarede
Agnes og forsøgte at le, «kan jo være uvidende om sin
Udkaarelse!»
«Uvidende», sagde Ridderen med utilsløret Forundring,
«hvorledes kan De tale saaledes, høibaarne Jomfru?»
Nu hævede Agnes’ Blik sig op til den nærgaaende Ridder,
og i det laa tydeligere, end om det var blevet udtalt i Ord,
hendes Hjertes Svar. Magnus Bengtsson, der imidlertid ikke
lagde stort Mærke til saadant, tog altsammen for en alminde-
lig Spøg og ytrede i samme Tone som forud:
«Der hænger Deres Hanske, høibaarne Jomfru, giv mig
den, jeg vil bære den som en Hjelmprydelse paa mit Hoved;
De skal se, hvorledes jeg skal svinge mit Glavind til Deres
Ære ved næste Ringrenden.»
Og uden at afvente Jomfruens Svar fattede han den lille
hermelinsbræmmede Handske, som han rykkede ud af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
