Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EE
KONGEBREVET. 367
Pupillerne i Jøsse Erikssons graa Øine trak sig sammen.
Hans Ansigt fik et Udtryk at Bitterhed, idet han syntes halvt
at fatte Meningen at sin Underfogeds Ord, ihvorvel han syntes
om ligesom Draabe for Draabe at suge den i sig og ikke
gaa Glip af det mindste Gran. Det var Blikket hos en
gjerrig, der havde mistet en Sæk Guld, men nyder ved
Underretningen om, paa hvilken Maade han kan gjenvinde den.
Han begyndte ved disse Ord at gaa op og ned i Salen. (Sid. 366.)
«Det, en Mand har kjært», gjentog han.
«Det beherskes han af», udfyldte Johan Wale, «og den,
som eier det, behersker ham ved det.»
«Forstaar jeg Dem ret, skal jeg være i Besiddelsc af
noget, som lader mig beherske . . .»
«Rigtig . . . noget eller nogen . . >>
«Nogen?»
«Som er Engelbrekt kjær, og ved hvem De kan be-
herske ham.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
