- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
377

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ur

>» an EE an

MØDET. 377

meget mere den Omstændighed, at dette Bulder nu fornyedes
i Løbet af et halvt Aar. At tænke paa nogen virkelig Fare
for Rigets Ro fra Almuens Side, det kunde ikke falde nogen
Herremand ind, men Fornyelsen tydede dog paa, at Sindsstem-
ningen hos dette Landskabs Almue var i høi Grad opbragt, og
det kunde blive Spørgsmaal om, hvorvidt man saa let kunde
faa dem til at nedlægge sine Vaaben, siden det havde vist
sig, at Raadets forrige - Optræden forleden Høst ikke havde
havt bedre Virkning. Fordringerne fra Almuens Side maatte
nu være større, det kunde man forudse, og Spørgsmaalet blev
derfor egentlig om, ikke at behøve at gjøre Indrømmelserne
alt for store samt saa fort som mulig faa Sagen bilagt, paa
det at Smitten ikke maatte udbrede sig til de øvrige Land-
skaber.

Dette blev Samtaleemnet mellem Biskoppen og Hr. Krister,
da de havde redet en halv Fjerding. Ogsaa Grev Hans
deltog livligt i denne Samtale, skjønt han som Udlænding var
mindre hjemme i de svenske Forhold og snarere med en vis
Beundring fremholdt Kraften hos denne Almue, hvis Lige han
forgjæves søgte udenfor Sveriges Landemærke. Han var
idethele den, der mest fordomsfrit kunde se og bedømme
Tingene, meget bidrog ogsaa hans Kundskab om Fogdernes
Grusomhed og Vilkaarlighed samt hans Bekjendtskab med
Engelbrekt til at stemme ham fordelagtigt mod Bønderne, —
noget hvortil de svenske Herrer lyttede med ikke liden
Forundring.

Helt forskjellig var Stemningen i det andet Geled af
dette Riddertog. Det bestod af Ture Turesson og Nils Stens-
son, der red paa hver sin Side af Karl Knutsson. Af Ud-
trykkene i de efter dem ridendes Ansigter, Ridderne af Vasa-
slægten, Karl, Johan og Nils, kunde man, idetmindste i de to
sidstnævntes, læse Bifald til, hvad de to nævnte Herrer havde
ytret. De stillede sig helt og holdent paa Fogdernes Side, og
endog mangt et bittert Ord ytredes mod Bønderne. Dog var
Ture Turesson og Nils Stensson de, der mest uforskammet

anfaldt Bønderne og Almuen og Engelbrekt. Karl Knutsson

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free