Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MØDET. 385
Biskoppen blev Svar skyldig. Han havde intet at sige til
denne Tale, intet Raad at give.
«Forstaar jeg Eders Taushed ret, naadige Herre», vedblev
da Engelbrekt, «saa finder I, at de fattige Mænd af Dala ikke
har kunnet handle anderledes, end de har gjort, og jeg
siger det for Eder ligesom for Kongen, om jeg endnu en
Gang kommer til at tale med ham, jeg og mine Medhjælpere,
alle har vi grebet til Sværd og Od for Loven, ikke mod Loven,
og den Ed har vi alle svoret for Gud og paa Kirkens Hellig-
domme: i vor Landsdel skal herefter Lov raade og gammel
god Skik, ellers vil vi sætte Livet til.»
Gamle Hr. Krister tog nu tilorde.
«Som mig synes», sagde han, ikke uden Skarphed i
Stemme og Blik, «kan dog aldrig et Tog udenfor eders
Landsgrændse, Bergmand, med en slig Magt, som den I nu
fører med eder, faa Navn af at opretholde Lov og Ret. Dette
er ikke Forsvar, det er Anfald . . . Og det maa I vide, Berg-
mand, at vel saa stor Styrke som denne kan vor naadige
Herre Kongen og Rigets Herrer og Mænd opstille mod eder,
om I vil vente. Men da bliver det jo Strid og Blodsudgy-
delse og Mandefald i Riget, det Gud forbyde.»
«Nei, nei, ædle Hr. Krister», gjentog Engelbrekt med
Varme, «saadant kan ikke indtræffe. Da skulde Sveriges Ri-
ges Herrer og de ærlige Mænd af Adelen gjøre fælles Sag
med Kongens Fogder og Lovens Forvrængere! Nei, slikt er
umuligt, Herre! Og gik Deres Ord, hvad Gud i sin Naade
forbyde, gik de i Fuldbyrdelse, da blev der Strid mellem
svenske Mænd, det er sandt, men kom ihu, strenge Herre, at
Seieren er Guds, og Guds Sag er Lov og Ret, ikke Ulovlighed
og Uretfærdighed. I vil nok erindre, strenge Riddere og
ærlige Mænd af Rigets Raad, at da vi sidst, nu forleden Høst,
stod her Ansigt til Ansigt, saa føiede vi Dalamænd os efter
eders Vilje og drog hjem til vore Berg igjen. Det taler bedst
for, om vi vil have Fred eller ikke. Men Fred har vi ikke
og faar den aldrig, saa længe Jøsse Eriksson sidder som
Kongens Foged paa Væsterås Slot. Se, derfor befinder vi os
Engelbrekt Engelbrektsson II. .25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
