- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
412

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

412 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

kastede mig over Ledstangen paa Broen og trykkede mig
tæt op til Muren. En af Slotsfolket kom med en Fakkel og
stillede sig med Ryggen mod mig, og foran ham saa jeg
alle Rytterne. Jeg kjendte godt igjen Fogden. Herman sad
godt indhyllet i en sid Kappe, men Vinden førte Opslaget
for et Øieblik tilside, og da saa jeg hans Ansigt. Blandt
Svendene saa jeg ogsaa lange Magnus. Herman red
mellem ham og Fogden. Da de var komne over Broen,
vendte Fogden pludselig om og vinkede til sig Svenden med
Faklen. «Naar Greven af Ewerstens Datter rider over her»,
sagde han, «saa kan du bede hende fra mig at tænke paa
St. Hansaften, baade den ifjor og den næstkommende». Og.
derpaa forsvandt han.»

«Fort, lad min Hest sadle», raabte Engelbrekt, «jeg vil
sætte mig tilhest!»

Han styrtede mod Døren, men blev holdt tilbage af
Munken, der fattede hans Haand.

«Nei, nei, Engelbrekt», sagde denne, «overlad dette til
mig og Drengen her. Det vilde vække unødig Opmærksomhed,
at De drog afsted midt paa Natten . . .»

«I Skal raade i dette Stykke, Fader Johannes . . . Men
spar ikke Hestene, og Gud være med eder. Du skal have
Tak, Erik. Dine Efterretninger er Guld værd.»

Munken og Drengen forlod Rummet, og en Stund efter
hørte man Lyden af Heste, der forlod Gaarden.

Engelbrekt gik uroligt frem og tilbage i Værelset, hen-
sunken i Tanker.

Sluttelig blev han staaende foran det udbrændte Baal,
hvor blot en og anden lyseblaa Lue hoppede som Aander
over de hendøde Kul.

«Herman!» sagde han langsomt, men blev atter taus, og
først efter en Stund tilføiede han: «St. Hansaften!»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free