Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
«Nu skal du hvile ud, gamle Melcher, efter dit lange
Ridt, imorgen faar vi tales nærmere ved.»
Dermed forlod de to Mænd Værelset, og kort efter Saaes
ikke mere noget Lys skinne i Jøsse Frikssons Værelse HE
Væsterås Slot.
Tidlig næste Morgen kom Engelbrekt op paa Slottet for
at tale med Greven. Han blev ført ind i den store Sal, hvor
Aftenen forud Herman Berman havde kjæmpet mod Overmag-
ten, og hvor siden Jøsse Erikssons Vælde var blevet knust.
Baade Greven og Engelbrekt var alvorlige, og vigtige Tan-
ker syntes at beherske dem. Nogen Skygge af Seierens
Overmod fandtes ikke hos den ene, og nogen Selvtilfredshed
over øget Magt viste sig ikke hos den anden.
«Jeg vilde allerede have været paa Vei nordover, ædle
Greve», sagde Engelbrekt, «men en Sag af Vigtighed, som
angaar mig personlig, har tvunget mig til at gjøre Dem et
Besøg, og da jeg nu har faaet se Dem, skal De først og
fremst modtage Engelbrekts Tak for, at De saa mandigt har
holdt Deres Ord, fra da vi sidst taltes sammen paa Sæters
Kongsgaard. Tak, Grev Hans! Neppe havde vi Bondemænd
vundet vor Sag uden Vold og Mandtab, havde ikke De været
og talt et Sandhedsord. Det Ord skal ikke Engelbrekt og
ingen Bondemand glemme!»
Greven trykkede med Varme Engelbrekts Haand.
«Og nu har De et privat Ærinde til Er » spurgte han
med et prøvende Blik.
«Jeg har det, og det angaar min Fostersøn . . .»
«Deres Fostersøn, den raske Ungersvend !»
Greven: kjendte ikke den haarde Skjæbne, som havde
rammet Herman, og tog det derfor som givet, at Engelbrekt
nu kom som Bedemand for Ynglingen til hans Datter. Der-
for blev hans Blik mørkt, og han vendte sig til Siden for at
undgaa at møde Engelbrekts.
«Herman Berman», fortsatte Engelbrekt, uden at fæste
sig videre ved Grevens besynderlige Opførsel, «førtes som Fange
fra Væsterås Slot igaaraftes!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
