- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
423

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

"GREV HANS OG HANS DATTER. : 423

Isen og lokke hendes Blomsterverden til Liv, det Øie skulde
hun aldrig se . . . Der var Stunder saa fulde af Fortvivlelse
i disse Uger, at den arme Pige ønskede, at Hermans tiltænkte
Skjæbne snart skulde gaa i Fuldbyrdelse, paa det at ogsaa
hun snart maatte naa sit Maal og faa møde ham i en Verden,
hvor ingen Hindring skulde stille sig mellem hende og hendes.
Kjærlighed.

Greven, hendes Fader, havde mærket hendes Forandring,
og han anede vel ogsaa Aarsagen dertil, men han ansaa det
for bedst at lade den Sag hvile og lade Tiden virke. Han
havde før sin Afreise havt en lang Samtale med Fru Richissa,
og om det var en Følge deraf, eller om det ellers var noget,
der bandt Fru Richissas Tunge i denne Henseende, nok er
det, hun syntes slet ikke at forstaa sin Yndlings undertrykte
Sukke eller hendes undselige Spørgsmaal, saasnart de syntes
at have en vis Retning.

Desto mere talte Karin med sin unge Madmoder derom.
Karin havde paa Agnes Begjæring fulgt med fra Sæters
Kongsgaard og var bleven hendes Kammerpige. Og hendes
Viser og hendes Tale øvede en oplivende Virkning paa
Agnes. Det var Skovens friske Kilde, der perlede paa Af-
stand og lokkede den flagrende Fugl til Husvalelse og Ro.
Endnu en fandtes der, som saa med Sorg den skjønne Greve-
datters Hensygnen. Det var gamle Melcher. |

«Jeg kjender ikke igjen høibaarne Agnes», havde han
sagt til Fru Richissa den samme Morgen, som han skulde
drage op til Dalarne for at udføre sin Herres Befaling og
holde Undersøgelse paa Borganæs. «Jeg kjender ikke længer
igjen min Rose. Hvem har malet hendes Kinder hvide, og
hvem har jaget Glæden fra hendes Øine?»

«De spørger om mere, end jeg kan besvare, Melcher»,
havde Fru Richissa svaret med et mildt Smil. «Men kanske
vilde De selv finde Svaret paa Deres Spørgsmaal, om De
tænkte over, hvordan det vilde gaa Dem, ifald, hvad Gud
forbyde, Greven, Deres Herre, skulde ligge i Graven.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free