Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
«vælge, Husbond, du ved vel, hvor jeg helst vil lægge mit
Hoved, naar Døden kalder . . . hvorledes kan jeg vælge?»
«Jeg vidste det, gamle! Gjør dig da rede, vi skal ikke
mere skilles ad!»
Stolt som en Konge, skjønt Taarerne fordunklede hans
Blik, vendte den gamle Mand sig om og nærmede sig Døren.
Nu kunde ikke Erik styre sig længer. Han tog nogle
Skridt over Gulvet ret frem til Engelbrekt.
«Nu, Engelbrekt!» sagde han, «nu maa jeg vel være vis
i min Sag!»
Engelbrekt saa ned paa Drengen, og et Glimt af Tilfreds-
. stillelse för over hans Ansigt.
«Jeg har fufidet ham, Engelbrekt», fortsatte Erik, «jeg
har fundet ham og talt med ham. Han venter mig, og saa
vist som han har reddet min Moders Liv, saa sikkert skal
jeg nu redde ham, eller du ser mig nu for sidste Gang,
Engelbrekt.»
Baade Engelbrekt og Munken fattede Drengens Hænder,
og han maatte udførlig fortælle, hvorledes det lykkedes ham at
klatre over Muren paa Borganæs til Sjøsiden og i Nattens
Stilhed liste sig ind til Taarnet samt der efter mange mis-
lykkede Forsøg sluttelig havde kunnet gjøre sig bemærket
af Herman.
«Hvad som skal ske», tilføiede han, «maa dog ske snart;
thi St. Hansaften skal nok ellers blive hans sidste Aften.»
«St. Hansaften?» spurgte Engelbrekt, «du har da faaet
rede paa, hvad som den Dag skal hænde?»
«Intet andet, end at den Dags Middag en Bøddel skal
hugge Hovedet af din Fostersøn, Fader, om ikké desforinden
noget andet har hændt.»
Det blev atter stille. Engelbrekt gik med tunge Skridt
op og ned i Værelset, men Pater Johannes holdt fremdeles
Drengens Haand i sin, og et Solglimt lyste ud af hans
alvorlige, næsten dystre Øie. Baade Engelbrekt og Pateren
havde saagodtsom opgivet Haabet om at kunne redde den
forsvundne. Jagten om Kvelden fra Væsterås, havde været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
